Specht og Ida-Marie takker af

2. maj 2018

Cecilie Specht og Ida-Marie Dahl har fundet nye klubber

Cecilie Specht

Efter en fantastisk 1. sæson i ligaen, som bekendt bliver til 2. sæson lige om lidt, er Ajax København i gang med at sammensætte spillertruppen til den kommende sæson.

To af dem der med sikkerhed ikke kommer til at trække Ajax trøjen over hovedet i den kommende sæson er Højre Back Cecilie Specht og Stregspiller Ida-Marie Dahl, der allerede er blevet præsenteret i deres nye klubber.

Cecilie Specht skal til den kommende sæson tørne ud for Skövde HF i den svenske liga. Specht har været med i nogle sæsoner efterhånden, og var med til at spille os i ligaen, og hvilken måde at afslutte sin tid i Ajax på, ved at sikre overlevelse i ligaen på hjemmebane.

 

Ida-Marie Dahl har vi i et stykke tid vidst ikke ville spille i Ajax. Det blev nemlig offentligt kendt i efteråret at Ida-Marie fortsætter sin karriere i Viborg HK. Ida-Marie har som 1. års senior spiller haft et helt forrygende år i ligaen med en 13. plads på topscorerlisten med 71 mål og en 9. plads på MEP listen, som er en statistisk måling over sæsonens bedste spillere. Ida-Marie var også med til at spille os i ligaen og har derudover været i Ajax siden hun kom hjem fra

Ida-Marie Dahl

efterskoleophold. Vi glæder os til at se Ida-Marie som modstander i Bavnehøj Arena.

Ajax København vil gerne takke begge spillere for deres kæmpe bidrag i den succes vi er ved at opbygge, og ønsker begge spillere held og lykke med deres nye eventyr.