AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Stærk stregspiller forlænger aftale frem til 2021

PRESSEMEDDELELSE – København, d. 15/3-2019

Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre, at vi sammen med stregspiller Hakan Sahin har forlænget kontrakten frem til 2021.

Sportschef Ole Christensen udtaler om forlængelsen:

Det har været et centralt ønske fra os, at vores samarbejde med Hakan skulle fortsætte efter denne sæson.

Hakan kom til AJAX København forud for sæsonen 2017/2018 fra TIK Taastrup i 2. Division med et ønske om, at han skulle udvikle sit stregspil til mere end der, hvortil han var kommet i TIK Taastrup.

– På daværende tidspunkt blev Hakan rangeret som en af 2. Divisions bedste stregspillere og han gik frisk til sagen, men måtte hurtigt erkende, at vejen fra 2. til 1. Division var lang og krævede hårdt og seriøst arbejde. Den ”handske” tog Hakan op, og han har i de 2 sæsonen indtil nu været en central spiller, og hans udvikling er kun steget. I denne sæson har Hakan en stor rolle i både forsvars- og angrebsspillet – en rolle som han til fulde udfylder, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde, slutter Ole Christensen.

Hakan Sahin udtaler om aftalen:

Jeg forlænger med AJAX København, fordi jeg tror på, at klubben og teamet kan indfri ambitionen om en oprykning til den bedste række i landet.

Det er for mig blevet en målsætning at spille i Håndboldligaen og samtidig spille med Københavns største klub. Jeg sætter stor pris på den tillid, jeg har fået i denne sæson, og den ”nye rolle” som trænerteamet har givet mig.

Derfor er det for mig en kæmpe fornøjelse at fortsætte i AJAX København, samt at få klubbens opbakning til mig de næste 2 år, slutter Hakan.

Supplerende spørgsmål rettes til:
Sportschef Ole Christensen, mobil: 29 66 59 90.