Stregspiller med ligaerfaring til Ajax København

6. marts 2021

I går annoncerede vi en snarlig præsentation af en ny spiller til herrerne, og i dag kan vi med stor begejstring løfte sløret for, at vi forud for kommende sæson har indgået aftale med stregspiller, Mathias Hedegaard.

Mathias kommer til Ajax København efter at have tilbragt de to seneste sæsoner i håndboldligaen hos Fredericia Håndboldklub – og når denne sæson er afsluttet, er det blevet til over 50 ligakampe. Inden de to sæsoner i Fredericia, har Mathias spillet tre sæsoner for Otterup i 1. Division.

Vi har taget en snak med hovedpersonen selv, og spurgt lidt ind til hans kommende skifte til Ajax København. Til det lyder svaret:
Jeg har haft nogle rigtigt gode snakke med Ajax København. Der sker rigtig mange ting i klubben, og det lyder som et enormt spændende projekt og en enormt spændende rejse. Og så er Ajax København jo en meget traditionsrig klub, og det tiltaler mig virkeligt meget. Jeg kan godt lide at der er en masse sjæl og historie i klubben.”.

Vi bad samtidig den 193cm høje stregspiller beskrive sig selv:
I mig får Ajax København en rigtig kriger, som går 100% ind i alting, hvad end det er træning eller kamp. Jeg hader at tabe. Jeg kan slet ikke beskrive hvor dårlig en taber jeg er. Og så er der nok nogen der vil mene, at jeg kan være et rigtigt møgsvin på banen. Det er nok ikke helt forkert. Men hvis man vil vinde, må man gå hårdt til den – hele tiden! Udenfor banen er jeg dog meget stille og rolig.”, griner Mathias som slutteligt tilføjer:
Jeg ser frem til at blive en del af Ajax København. Nu har jeg jo, som modstander, spillet et par kampe i Bavnehøj, og jeg glæder mig til at være en del af hjemmeholdet i Bavnehøj og på samme side, som de dedikerede supportere der altid bakker herrerne op!”.

Direktør for Ajax Københavns herre, Daniel Svensson, siger sådan her om truppens nyeste stregspiller:
Mathias kommer med to års ligaerfaring. Det skal ikke undervurderes hvor stor en faktor det er. Vi går i den rigtige retning t Ajax København, og at få Mathias som om nogen ved hvad det handler om, med ombord er endnu et skridt i den rigtige retning. Mathias har både erfaring med fra landets bedste række, men han har samtidig også prøvet at været en del af en oprykning – det skal heller ikke undervurderes. Mathias er en dygtig håndboldspiller, han ved hvad det handler om, og jeg er overbevist om at kan være med til at skubbe os yderligere i den rigtige retning.”.

Vi ønsker Mathias held og lykke med resten af sæson, og ser frem til at tage imod ham i Bavnehøj Arena.

Spørgsmål eller lign. kan rettes til Direktør, Daniel Svensson, på mail ds@ajax.dk eller telefon 51909995