Træfsikker højrefløj tager endnu en sæson i Ajax København

31. maj 2020

Ajax forlænger med en af ligaens bedste højrefløje

Pressemeddelelse d.31/05/202

Med stor begejstring kan vi i Ajax endelig offentliggøre, at vi også i kommende sæson får glæden af Anne Tolstrup Petersen.

Anne kom til Ajax i 2017, og har været med på hele vores liga-eventyr. Vi har altså at gøre med en spiller der for alvor bærer på de værdier vi vægter højt i Ajax, ved hvad det kræver at spille i Ligaen, og leverer præstationer på aldeles højt niveau.
Senest, i forgangne sæson stod Anne for 74 mål, og havde en scoringsprocent på 64%! I løbet af sæsonen kastede det også tre pladser på rundens hold i ligaen af sig.

Vi har taget en kort snak med Anne (virtuelt, og på behørig afsted – naturligvis!), og spurgt ind til hendes tanker om og forventninger til kommende sæson:
“Først og fremmest ser jeg meget frem til, efter en lidt for lang forlænget sommerferie/coronapause, generelt bare at komme i kamp igen. Derudover glæder jeg mig til, være en del af så fedt et Ajax hold i endnu en sæson. Jeg forventer, at jeg personligt udvikler mig yderligere i næste sæson. Og så forventer jeg, at vi som hold fortsætter den gode stime fra denne sæson, og tager nogle uventede point. Dog håber jeg også på, at vi har lært lektien fra denne, og husker at tage de mere forventede point også.”

Direktør for Ajax Københavns damer, Mathias Berg, siger således om forlængelsen med Anne:
”Kort fortalt, så er Anne rigtig meget af alt det, vi gerne vil have i Ajax; dedikeret, talentfuld, målrettet og en decideret dygtig håndboldspiller, med kvaliteter i begge ender af banen. Anne er samtidig et centralt omdrejningspunkt for truppens trivsel, så det er på alle måder en forlængelse der gør mig både glad og stolt!”

I Ajax København glæder vi os over, at Anne tager en sæson mere i Ajax, og glæder os til at se hende og resten af truppen tilbage i aktion snarest.

Spørgsmål kan rettes til direktør Mathias Berg på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com

Anne Tolstrup Petersen