AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Optakt: U18 piger kæmper om Danmarksmesterskabet!

U18 pigerne spiller DM final 4 i weekenden!

Det er en travl weekend i Ajax København regi. Damerne spiller første af tre kampe om overlevelse i ligaen, mens vores U18 piger spiller om DM titlen i Gudme henover weekenden, med første kamp lørdag i mod Skanderborg!

Cheftræner Jakob Buus Jensen har kravet optakt, som du kan læse her, så læn dig godt tilbage og fyld gerne kaffekoppen – Det her er skrevet med kæmpe passion!

Kære alle
På lørdag drager jeg, sammen med de fantastiske u18 piger i Ajax, til Gudme, hvor kulminationen på en meget svingende sæson foregår. Det har været en fantastisk, samt en fantastisk hård rejse, der bliver endt, og det bliver mine sidste to kampe i Ajaxregi i denne omgang. Jeg er utrolig stolt over at det er lykkedes pigerne at vedligeholde stimen med DM deltagelser for Ajax u18 piger.
Sidste år havde jeg den store ære af at føre årgang 98/99 til en sølvmedalje, og året inden havde Fryd og Nick startet stimen med en flot bronzemedalje med 97/98. Nu drejer det sig om 99/00 og det er på mange måder en rigtig vild historie. Hvis I kun vil læse om DM så kan I godt scrolle længere ned. Jeg synes, jeg vil fortælle hele historien, da jeg synes hele sæsonen og de udfordringer og præstationer pigerne har gennemgået/præsteret er en fantastisk historie, uanset hvordan vi klarer weekenden.
Sæsonen startede ud med fokus på at komme igang, få det fysiske på plads og på at spille en masse strandhåndbold og holde motivationen oppe. Vi startede med en masse fokus på teambuilding og brugte både stranden og træningslejr til dette. I slutningen af sommerferien kom vores første store udfordring. Ajax og TIK, kunne ikke blive enige om at fortsætte samarbejde og holdet risikerede at blive splittet i to eller flere dele. Det var en forfærdelig situation for både spillere, trænere og forældre. Vi endte dog med allesammen at samles under Ajaxfanen, primært pga at spillerne valgte holdet som det vigtigste, det gav dog en del skår i glæden og var ikke det bedste afsæt til sæsonen.
Vi startede sæsonen med at skulle spille 1. division pulje 1 i den nyes struktur, hvor man satte de 5 højest seedede hold sammen og 1-3 kom i ligaen og 4-5 skulle spille kval. Lad os sige det med det samme, det blev et hårdt efterår. Spillerne skulle finde deres roller på et hold, på et hold med stor bredde, som vi gerne ville dyrke. Spillet, som vi nye trænere prædikede, skulle spilles ordentlig sammen. Alt bliver dog nemmere når man vinder kampe, hvilket vi så ikke gjorde os så meget i. Især et stort nederlag til FIF i egen hule gjorde ekstremt ondt på stoltheden og efter den kamp valgte vi at starte forfra. I mit eget hoved er den FIF kamp stadig dag 0, for det var først efter den at alle fandt sammen og aftalte at nu knoklede vi for hinanden og for holdet. Det indebar et nyt forsvarskoncept og en bedre tone/energi på holdet. Vi sejlede lidt rundt i starten, men alligevel tegnede der sig en udvikling, der var meget positiv. Vi endte dog på en sidsteplads i 1. division inden jul og skulle derfor ud i playoff mod Rudersdal Håndbold. Efter en forfærdelig første kamp, som vi tabte med to i Birkerød, og nogle forfærdelige dage hvor vi ventede på kamp to, vandt vi sikkert hjemmekampen og kvalificerede os til ligaen, hvor vi helt sikkert også mente vi hørte til. De sidste uger af 2017 blev det hidtidige toppunkt. Fra at stå på randen af fiasko, gik det hele meget bedre! Først med en sejr over HIK/KFUMs forsvarende danmarksmestre i en flot pokalsemifinale, derefter med et utroligt Lundaspelan.
Lundaspelan 2017 er på mange måder den mest intense turnering jeg har været med til. Niveauet var simpelthen utroligt højt og i Elitepuljen blev ingen kampe vundet med mere end 3 mål og bortset fra én kamp i slutspillet var vi bagude og vandt. I semifinalen mod HK43 Lund og i finalen mod HIK/KFUM var vi i begge kampe bagud med 5 mål og vi vandt begge med ét mål til sidst. Det allerbedste var den opbakning vi fik fra hele klubben i de to slutkampe, man kunne virkelig mærke og føle at man var en del af noget større og sejren vil ikke mindst derfor fremstå som noget, man var sammen om som hold og klub. Vi glemte lidt energien og poweren fra Lund i pokalfinalen, hvor vi endnu engang fik en snitter af FIF, dog var vi hurtigt videre og startede ligaen med 5 point i de tre første kampe. Pludselig snakkede mange udefrakommende om DM og store armbevægelser.
Vi var dog stadig pinligt bevidste om at vi manglede 2 kampe mod FIF, som hidtil havde været den onde ånd. Kamp 1 mod FIF i ligaen gav os dog en hvis tro på at vi kunne lykkedes, og personligt synes jeg vi var decideret uheldige med ikke at få ét point. Vi måtte dog nøjes med hædrende omtale og et smerteligt nederlag på et mål, der virkelig gjorde ondt. Resten af ligaen gik egentlig godt. Vi kunne selv afgøre det allerede i 3. sidste kamp mod HC Odense, men vi var aldrig en del af kampen og tabte sikkert og fortjent. Pludselig skulle vi slå FIF i den sidste kamp for at komme med i det gode selskab og vi vendte fokus på dette.
Vi havde en rigtig god Pragtur, der endte med endnu et etmålsnederlag til FIF i kvartfinalen, hvor vi gik og forberedte os på det store slag i Frederiksberghallen, et slag der fik en ekstra dimension da FIF smed point i løbet af ugen, og vi pludselig kunne vinde Ligaen med en sejr og ville ryge ned på den utaknemmelige tredieplads med alle andre resultater. 6 nederlag, 2 af dem rigtig grimme, var historikken inden kampen, og starten gik ikke meget bedre. Kampen blev dog meget symptomatisk på hele sæsonen. Langt nede, stor opbakning fra gode mennesker i klubben og så comeback! fra 11-17 efter 35 minutter, til helt ufattelige 14-1 i de sidste 25 og 25-18, godt hjulpet på vej af et stærkt Ajaxfremmøde og nogle spillere der var fuldstændig skarpe i plan B og udførte den til perfektion. Stoltheden var kollosal som alle Ajax ungdomspiger synger når de har vundet og jeg må indrømme at mine egne følelser var både stolthed, glæde og lidt chok over udviklingen.
Vi havde vundet ligaen, løst vores største udfordring og slået holdet vi ikke kunne slå og kvalificeret os til DM. Vi skal til DM, vi er ydmyge, men tror, at vi kan slå alle hvis vi rammer dagen. Jeg har ikke de store forventninger, men håber vi gør en god figur. Jeg håber vi springer helt ud som hold og vise, hvor meget vi har udviklet os sammen i de sidste 11 måneder. Vi har ramt bunden, vi har ramt toppen, vi har haft kriser og glæder sammen og nu ender rejsen på den fornemmeste scene for ungdomshold, til DM i Gudme.
Vi møder Skanderborg i semifinalen og så enten FIF eller FCM om søndagen. Skanderborg er et stærkt kollektiv, der helt sikkert kommer til at udfordre os maksimalt på alle parametre. Det kan gå begge veje og vi håber da det er os, der står i finalen søndag. Vi glæder os helt vildt og føler allerede vi har præsteret vildt ved at komme hertil. Vi kommer med stor stolthed fra vores sejre i Lund og vores vildt overraskende sejr i Ligaen over alle de dygtige hold, der var med, men vi føler vi vinder uanset hvad. Vi er stadig sultne og går efter at vinde alt, men vi holder et brag af en fest søndag uanset hvad og jeg husker at nyde min sidste weekend som Ajaxtræner med nogle fantastiske piger og et fremragende team. Vi takker og bukker dybt for Møller og Amanda, der bruger deres fritid på at hjælpe os, så Emil, Maja og jeg kan tage os af det sportslige og vi håber at se nogle af alle jer gode mennesker i Gudmehallerne på lørdag kl 13:00 når vi spiller mod Skanderborg Håndbold. Tak for 2 fantastiske år, og på gensyn!
Jakob Buus, Cheftræner u18 piger.