UGENS PARTNER – A-one Solutions

9. september 2020

A-one Solutions – En Trofast Partner

Denne ”Ugens Partner” er A-one Solutions som har været en stærk og trofast partner i Ajax København og erhvervsnetværket gennem flere år. Vi har fået os en god snak med Per Horsted Simonsen fra A-one Solutions omkring hvad de som virksomhed kan tilbyde og hvordan A-one Solutions aktivt benytter sig af erhvervsnetværket. 

Specialister inden for IT-løsninger

Vi har specialiseret os i Microsoft 365, Teams, SharePoint, Azure og den infrastruktur, som er nødvendig i en moderne IT løsning. Vi hjælper vores kunder med alt og leverer Danmarks mest personlig IT support.
Vi rådgiver omkring de mange nye værktøjer og funktioner i Teams og Office, hvor fællesnævneren er at skabe værdi for den enkelte virksomhed. Som et eksempel kan Teams nævnes, hvor langt de fleste i dag kan afholde et onlinemøde, men hvor mange forsat ikke ved at det kun er en lille del af hvad Teams kan.

Vores samarbejde med Danske Hospitalsklovne

Samarbejdet tog fart efter et godt netværksmøde i Ajax, hvor vi gerne ville støtte op omkring Danske Hospitalsklovnes store og flotte arbejde. Danske Hospitalsklovne søgte en IT leverandør som kunne give dem en sparring, support og give dem en mere tidssvarende IT løsning. Dette har vi forenet i for begge parter et rigtig godt samarbejde, som kan ses i vores nye video med Danske Hospitalsklovne og Microsoft 365 (se video nederst i artiklen). Læs i øvrigt mere omkring Danske Hospitalsklovnes og deres store arbejde her https://danskehospitalsklovne.dk/

Ajax netværket

Vi har været medlem af netværket igennem flere år og det har vi været utrolig glade for. I netværket er partnerne rigtig gode til at hjælpe hinanden, både internt og ved brug er netværkets netværk. Der er altid hjælp at hente både hvad angår sparring og ny forretning. Ovenstående fortælling om de Danske Hospitalsklovne er blot ét godt eksempel blandt flere i netværket; på hvordan man gennem et stærkt netværk kan skabe mange gode relationer, samarbejder og forretning.

Ajax netværket har givet os mange gode og tætte samarbejder både i og udenfor netværket, hvilket jo har resulteret i god forretning.

A-One Solutions tilbyder alle medlemmer i netværket sparring til deres IT – helt uforpligtende og gerne med et godt råd med på vejen.
Besøg www.a-os.dk og læs mere eller kontakt dem direkte for rådgivning omkring jeres IT-løsninger.

Fra Ajax Københavns side skal der blot lyde en kæmpe tak for støtten og det gode partnerskab.