UGENS PARTNER – SANGILL GRAFISK

6. januar 2021

NYT PARTNERSKAB MED SANGILL GRAFISK

Vi er utrolig glade for at kunne præsentere SANGILL GRAFISK som ny partner i Ajax København. Sangill Grafisk træder ind som medlem i erhvervsnetværket og som partner omkring 1. herresenior. Vi ser frem til et stærkt samarbejde – Vi byder velkommen og mange tak for støtten!

SANGILL GRAGISK – TRYKKERI FRA 1972

Sangill er ingen nykommer i trykkeribranchen. Det var Henriks far, der startede et lille trykkeri i 1972. Han arbejdede dengang som trykker hos et lokalt firma, men ville gerne starte sit eget. I de tidlige morgentimer arbejdede han som buschauffør, og igennem de to jobs og et lån på 500 kroner, finansierede han starten af egen virksomhed.  80 kroner, kontant, betalte han for sit næringsbrev, signeret og stemplet af Køge Politikreds.

Trykkeriet blev startet med en lille maskine, i en nedlagt kaninfarm.I dag har det moderne trykkeri over et dusin ansatte, og første generation er gået på pension. Tre brødre driver bedriften med Henrik i spidsen. Fra kun at levere trykproduktion, er Sangill i dag en moderne full-service producent, der også inkluderer bogbinderi og skilteproduktion.

AJAX KØBENHAVN ERHVERVSNETVÆRK

Det er glædeligt med endnu en stærk partner i vores erhvervsnetværk som hele tiden udvikles. Vi er netop nu 62 medlemmer i netværket, som favner bredt hvad angår brancher og virksomheder. Flere nye stærke og engageret medlemmer i netværket, betyder at netværket styrkes måned for måned og at muligheden for at skabe de rette relationer og forretningsforbindelser højnes.

 

Tak for støtten og velkommen til – Besøg Sangill Grafisk lige her