Veteran Match 2021 – trøje auktion!

10. december 2021

Tirsdag d.02. november 2021 gik vi på banen mod Ringkøbing Håndbold som en del af DIF’s fremragende projekt Veteran Match 2021, med det formål at vi gerne vil hylde alle de danske soldaterveteraner der har kæmpet og ofret sig for Danmark og vores alles kollektive sikkerhed.

I den anledning spillede vi opgøret i nogle specielle trøjer designet til lejligheden (som I kan se på billederne), og dem auktionerer vi nu væk! På lauritz.com har I nu muligheden for at gå ind og byde på vores kamptrøjer!

Pengene fra auktionerne går ubeskåret til DIF Soldaterprojekt, der direkte er med til at styrke de danske foreningstilbud for skadede soldaterveteraner.

Der er altså både mulighed for at få fat i en speciel edition og match worn trøje – hvor pengene endda går til et aldeles fremragende initiativ!

I finder auktionen af trøjerne lige her https://www.lauritz.com/da/auktioner/?FText=Ajax+H%c3%a5ndboldtr%c3%b8je&OD=0, auktionerne løber frem til d.17/12, så husk at holde øje, hvis I skal sikre jer en af dem!

Endnu en gang skal der lyde en stor tak til alle DIF, Københavns Kommune, København Håndbold, alle holdene i Metal Ligaen, Superligaen og en lang rækker kommuner, der alle sammen har været med til at skabe og forme projektet omkring Veteran Match 2021 – det er en fornøjelse at være en del af!