Zenana Unlimited tager tre år mere i AJAX København

25. august 2015

Det var store foto dag i går med 1. damer og 1. herrer med klubfotograf Jacob Christian Hansen fra Zenana Unlimited. Vi afrundede en god med at forlænge den eksisterende aftale med tre år.

Det er med stor glæde og forventning, at jeg underskriver partneraftale for de kommende 3 år. Jeg har netop haft en grundig evaluering af de erhvervsnetværk, jeg har været medlem af. Og det var derfor en fornøjelse at opdage, at AJAX København virkelig strammer op omkring sin netværksaktiviteter (struktur, indhold og kalendersatte møder et år frem i tiden). Senest med introduktionen af Kent Ewert – men også med Mikkel Frids store indsats gennem mange måneder. Jeg har store forventninger til det kommende år – om god medlemstilgang, givende netværksmøder og sociale arrangementer med fokus på både forretning og det gode samvær. Det er dejligt, at AJAX København har erkendt, at et effektivt, veldrevent og attraktivt erhversnetværk ikke er betinget af klubbens sportslige resultater. AJAX København er en skøn klub, med en fantastisk historie, som vi skal have bragt tilbage til fordums storhed – lad gerne et eftertragtet erhvervsnetværk være et af de store skridt på vejen” udtaler Jacob Christian Hansen, Fotograf og ejer Zenana Unlimited.

Zenana Unlimited

“Zenana Unlimited har været med omkring partner netværket i et par år og har været en flittig gæst til både kampe og netværksmøder. Jacob har også stået for at lave både holdbilleder, kampbilleder og ikke mindst det årlige klubbillede, som han har taget en enkelt gang. Med den nye aftale kommer der langt mere struktur på at få taget de rigtige billeder, ikke blot for 1. herrer, men også for 1. damer og resten af klubben. Vi kommer blandt andet til at tilbyde medlemmer og forældre at købe holdbilleder og portrætbilleder i stil med det nok så velkendte skolefoto system. Vi ser meget frem til at få masser af gode skud i kassen, som er med til at visualisere alt det arbejde der bliver udført i AJAX København. Både af trænere, ledere, frivillige, men også af alle de spillere som hver dag træner hårdt for at blive dygtige håndboldspillere” udtaler Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig, AJAX København.

Du kan læse mere om Zenana Unlimited på deres hjemmeside www.zenana-unlimited.dk

Er du interesseret i at høre om partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102