Ajax København kan præsentere Anne Cathrine Delfs Lundbye, der indtræder i ligatruppen.
“AC” er kommet til fra HIKs U18 hold efter julepausen og har allerede haft sin debut for Ajax i kampene mod Silkeborg-Voel og Ringkøbing Håndbold og har også været på scoringstavlen.
At kunne præsentere en af årgang 99 allerstørste talenter er noget der vækker glæde i Ajax, da vi som klub har et mål om at kunne tiltrække de allerbedste talenter i Østdanmark.
Ajax København ønsker at være en klub der kan tiltrække og udvikle de bedste ungdomstalenter, som bliver gode nok til at kunne bidrage på vores ligahold, og derfor er tilgangen af AC noget som vækker glæde i klubben og sportschef Mathias Berg.
Mathias Berg Udtaler:
AC er en stor og hårdtskydende højrehåndet bagspiller, der er bedst på VB, men som også kan begå sig i midten og på højre back. AC har sit skud som sin særlige spidskompetence og det er et skud på et meget højt niveau, i så ung en alder. Vi glæder os over tilgangen, hvilket understreger hvilket attraktivt talent- og elitemiljø vi efterhånden har fået skabt her i Ajax København.
AC er med i truppen der rejser til Viborg i dag. Kampstart i Viborg er 19.30