Jesper Matthiesen stopper som træner for ligadamerne

11. oktober 2017
Jesper Matthiesen stopper dd. som træner for Ajax Københavns Ligahold.

Jesper Matthiesen har ønsket at fratræde som træner for Ajax Københavns hold i kvindernes håndboldliga. Jesper har besluttet at jobbet for Ajax ligahold pt. ikke fungerer med hans civile liv. Det har Ajax København taget til efterretning og arbejder pt. med en fremadrettet løsning.

Indtil videre overtager assistent, Dennis Bo Jensen, cheftræner posten og han står også i spidsen for holdet til kampen på mandag mod Århus United.

Midlertidig cheftræner, Dennis Bo Jensen

Sportschef Mathias Berg udtaler, “Denne sæson er fantastisk vigtig for os, vi er igang med at udvikle et stærk elitemiljø hvor vi både udvikler talenter til national elite og samtidig med at vi har erfarne spillere som i høj grad bidrager til elitemiljøet. Derfor er det også vigtigt for os at vores setup lever op til vores visioner, og vi vil derfor bruge lidt tid på at finde den rette trænerkonstellation”.
Hvis der er spørgsmål vedr. trænerskiftet kan sportschef, Mathias Berg, kontaktes på 21611249.