Ugens spillerprofil – Eva Björk Davidsdottìr

10. oktober 2017

Ugens spillerprofil

I denne uge sætter vi fokus på en af vores nytilkomne seniorspillere. Eva Björk Davidsdottìr kommer fra Island, hvor hun også repræsenter A-landsholdet. Eva er kommet til Ajax København, senest fra et ophold i norske Sola.
Vi har taget en snak med Eva for at høre om hvordan opstarten i Ajax København har været, og hvordan det er at komme til klubben.

Navn: Eva Björk Davidsdottìr
Hold: Liga damerne
Nationalitet: Islandsk
Antal A-landskampe for Island: 11
Favorithåndboldspiller: Bella Gulldén og Ólafur Stefánsson
Tidligere klubber: Grótta og Sola HK

Hvordan har de første måneder i Ajax København været?
Svar: De første måneder her i Ajax har vært rigtig gode. Det tager lidt tid at komme på plads, når man flytter og kommer til et helt nyt hold men alle i Ajax har gjort det nemt for mig og jeg ser frem til sæsonen her i København

Hvilken forskel mærker du på at spille i Danmark i forhold til Norge?
Svar: Det er ikke så meget forskel i forhold til træninger. I Norge synes jeg at det var flere træninger og meget fokus på fysikken, men her synes jeg er det færre træninger men højere niveau på håndbolden.

Hvordan er det at repræsentere sit landshold, og hvad er din største oplevelse på landsholdet indtil videre?
Svar: Det er altid super fedt at være udtaget til landsholdet og en god følelse at spille for sit land. Planen har jo altid været at forbedre mig som håndboldspiller og få en fast plads på landsholdet. Jeg tror Ajax er et godt sted for mig og min udvikling.
Min største oplevelse på landsholdet var en træningskamp mod Sverige i Polen sidste år. I den kamp scorede jeg mine første mål for landsholdet og spillede mere en jeg havde gjort i forrige kampe.

Hvordan har det været at falde til i Danmark, og hvordan oplever du livet her, i forhold til livet på Island?
Svar: Nu har jeg været her i København i lidt over to måneder og føler mig allerede som hjemme her. Det er lidt svært at overføre norsk til dansk men jeg prøver at lære og det kommer med tiden ? I forhold til livet på Island så er det ikke så forskelligt, foruden måske at det er en ny oplevelse at bo i en storby som København.

Hvad håber du på at opnå ved dit ophold i Ajax København?
Svar: Jeg håber jeg kan forbedre mig med hver træning og kamp, og på samme tid være en stor hjælp til holdet og vores pointjagt i ligaen.

Vi glæder os til at følge Eva og vores bedste damehold resten af sæsonen.