AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Ugens Ungdomsspiller – Maja Eiberg

UGENS UNGDOMSSPILLER – Maja Eiberg

Så er vi endelig tilbage med ugens ungdomsspiller, og denne gang er vi taget på besøg hos U18 pigerne, hvor vi finder lillesøster Eiberg, der netop er udtaget til Team Danmark træning. Lillesøster, fordi at Majas storesøster Stine, spiller på vores ligadamehold, og det er spændende at se om vi kan få plads til en Eiberg mere, når Maja bliver seniorspiller.
Maja er helt sin egen, og i øvrigt så er hun rigtig glad på billedet, fordi hun netop havde kvalificerede sig til ligaen med U18 pigerne efter to spændende kvalkampe i mod Rudersdal Håndbold.

Navn: Maja Eiberg
Hold: U18 piger
Årgang: 2000
Bopæl: Taastrup
Tidligere klubber: TIK Taastrup

Hvor længe har du spillet i Ajax København og hvorfor valgte du netop Ajax København som klub?

Som førsteårs U16 blev Ajax og TIK slået sammen i 2 år, så dette år er egentlig det første for mig som ren Ajaxspiller. Efter samarbejdet mellem Ajax og TIK ophørte, virkede det fornuftigt at blive i Ajax med de piger der var blevet mit hold.

I tillæg til ovenstående, hvad gør, at du stadig vælger at spille i Ajax København i dag og ikke vælger en anden klub i stedet?

Det gode forhold jeg har fået til mine holdkammerater var en meget afgørende faktor for, at det var her jeg ville spille.

Hvordan vil du beskrive dig selv som person og håndboldspiller, og er der forskel på de to?

Som person er jeg meget udadvendt, ærlig og ikke bange for at sige min mening. Jeg kan godt lide at tage ansvar og bestemme, hvilket også gælder på banen.

Hvad bruger du din tid på når du ikke spiller håndbold?

Jeg laver egentlig ikke så meget andet, haha. Laver bare lektier og er sammen med mine venner og familie (og hund 🙂)

Hvad er det fedeste ved at være ungdomsspiller i Ajax København?

Vi har et vildt fedt fælleskab på holdet, og det er aldrig kedeligt at være sammen pigerne. Det er så fedt!

Du er netop blevet udtaget til den kommende Team Danmark samling d. 18.-21. december, hvad er dine forventninger til samlingen?

Jeg forventer egentlig bare en fed samling med en masse gode træninger – og en rigtig hård 3000 meter test 😉 . Efter en skadesperiode er jeg bare klar til at vise hvad jeg kan og se hvad det fører til.

Og hvis man tænker videre, hvad er så din drøm som håndboldspiller og hvordan tænker du at Ajax København kan støtte dig ift. denne?

Min ønsker egentlig bare at spille liga her i Danmark og få en masse fede oplevelser med min håndbold. Der er mange gode spillere på damesiden i Ajax, så der er gode muligheder for at kunne komme til at spille tophåndbold.

#mediebøde #Ajaxkbh