KurérXperten har i en årrække været sponsor på forskellige pigehold i Ajax København. For to år siden udvidede klubben aftalen med KurérXperten med både synlighed i hallen og kørsel. I dag har vi ikke blot forlænget de eksisterende aftaler med tre år, men KurérXperten bliver nu også medlem i Ajax København erhvervsnetværk, ligeledes for tre år.
Flemming Riismøller, Direktør KurérXperten siger om aftalerne: “Jeg har været glad for at kunne støtte op om det store talentarbejde der udføres i klubben ligesom jeg har haft stor glæde af både synligheden og den kørsel aftalen med Ajax København har medført. Jeg ser frem til yderligere tre år med Ajax København og jeg glæder mig til at træde ind i erhvervsnetværket, som jeg er sikker på vil give yderligere kørsel for KurérXperten”
Ajax København har naturligvis benyttet sig flittigt af KurérXperten de sidste par år og er altid punktlig når der skal leveres tøj eller skilte til klubben.
Mikkel Frid, Kommercial ansvarlig Ajax København udtaler: “KurérXperten har været en loyal sponsor i flere år og er en af dem som nok først og fremmest gør det med hjertet. Ikke desto mindre så har vi bevist at vi også kan give noget tilbage ved at andre af klubbens partnere begynder at bruge KurérXperten. Et godt eksempel er JK Tryk, en anden af klubbens partnere, som siden vi indgik den første aftale med KurérXperten har benyttet dem til al kørsel. Vi glæder os til at få KurérXperten og Direktør Flemmng Riismøller ind i vores erhvervsnetværk og vi er sikre på at det bliver indbringende for begge parter”
For spørgsmål vedrørende partnermuligheder i Ajax København, kontakt Kommerciel ansvarlig Mikkel Frid, 28270102