Hele 22 nye aftaler. Det er resultatet efter fire ugers intensivt arbejde med at få styrket partnernetværket i AJAX København.
De 22 nye erhvervspartnere har alle indgået en længerevarende aftale på mellem 2 og 4 år. Det viser ikke blot en stor opbakning og respekt for AJAX København:
”Det er en gevaldig styrkelse af vores netværk og vores fremadrettede arbejde i AJAX København. Det viser, at vores partnere tror på vores nye projekt, og det giver mulighed for at se endnu længere frem. Vi tror på, at der kommer endnu flere aftaler i stand og et endnu mere dynamisk partnernetværk fremover,” pointerer kommerciel ansvarlig, Mikkel Frid.
Allan Mollerup fra Cafax København, som er en af de partnere, der har valgt at forlænge deres aftale med tre år, siger:
”Vi er glade for at være i AJAX København og nyder at komme til kampe og netværksmøder, og det er naturligt for os at bakke op omkring klubben som Københavns herrehold med de ambitioner, der er i klubben. Vi glæder os til at være en del af rejsen i yderligere tre år.”
De 22 nye aftaler mellem AJAX København og vores erhvervspartnere er ikke kommet af sig selv.
”Vores organisation er blevet styrket igennem de sidste par måneder, bl.a. igennem ansættelsen af kommerciel ansvarlig Mikkel Frid, som sammen med udviklingschef Jan Barslev arbejder på at styrke organisationen,” udtaler holdejer, Henrik Ritlov.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til kommerciel ansvarlig, Mikkel Frid, på tlf. 2827 0102