Julepippet

23. december 2016

Julepip

Så er de fleste afdelinger gået på juleferie, og tiden er moden til endnu et pip. Denne gang er kommer det fra sydens sol, hvor fuglen er taget ned for at nyde varmen. Det samme er administrationen, begge kan kontaktes over både Facebook og mail.

Julepippet byder på en opdatering fra juleaften med julehjælpen, nogle flittige u12 piger, en julehilsen fra vores kære formand, nogle dygtige u12 drenge, et par glade party-planners, og herresidens sportschef Mogens Weis

Juleaften med Julehjælpen
Siden sidst har klubben for 4. år i træk afholdt julehjælpen i klubhuset. En magisk aften hvor familier med mindre økonomisk råderum bliver inviteret ind på mad, hygge og ikke mindst de fantastiske gaver som vores medlemmer har indsamlet. I år var endnu en succes, og vi sætter stor pris på den opbakning klubben giver. Der skal ligeledes lyde en tak til de frivillige som ligger et stort arbejde i at få aftenen til at lykkedes, Pernille Kristensen, Anita Kristiansen, Jannik Hansen og de andre.

Julehjælpen

U12 piger
Vores u12 piger har, som nævnt i et tidligere pip, været ude og støvsuge byen for præmier. Dette resulterede i en af klubbens mest imponerende kampsalg nogensinde. Fantastiske præmier og en rigtig god gevinst. Noura Chehabi Bendali har været en af de drivende kræfter for arrangementet og opsummerede det rigtig fint i et indlæg i deres gruppe.

“Her er billeder af vores succesfulde event og jeg kan afsløre at der i alt blev tjent 6572,-kr, målet var 5000 kr. så det er sindsygt flot. Pengene ryger direkte i alle u12 pigernes fælleskasse.
Tak til alle pigerne, forældrene, sponsorerne og ikke mindst klubben for at gøre det her muligt. Der blev solgt kager, churros, cupcakes, forårsruller, nudler med kylling, pølsehorn, boller, popcorn, kakao og meget mere. Tak til alle jer der prydede vores bod og vores gavebod til lotteriet, til betting og til boldspillet. Jeg synes at det var et virkelig flot og hyggeligt arrangement.
Ønsker jer alle en rigtig god weekend og endnu en gang, TAK”

u12 piger

Julehilsen fra formanden
Vores kære formand valgte at bruge juletiden på at sende en lille hilsen rundt. Det fuglen er blevet lidt feriedoven har den valgte den nemme copy-paste løsning ang. Anette Jensbøl Laustsens indlæg.

Kære alle
Julen står for døren og velfortjente feriedage venter forude. For en stund kan vi lægge håndbolden på hylden og nyde nogle dejlige dage med familie og venner.
Denne sæson har budt på nye sportschefer, nye trænere og nye ledere, men også en masse kendte ansigter, der alle arbejder engageret og dedikeret med at skabe gode rammer for at børn, unge og voksne kan spille håndbold i Ajax.
Som noget nyt var vi i år på en samlet træningslejr til Løgumkloster. En fantastisk tur, hvor vi blev rystet sammen på tværs af alle aldersgrupper.
BDO-Cup 2016 voksede sig større og blev igen i år en stor succes. Der er afholdt Camps både i sommer- og efterårsferien for vores unge årgange. Og det blev i år, at Julebanko blev genoptaget og sikke en aften – mange deltagere og nogle helt fantastiske præmier.
Ingen december uden vores tilbagevendende Julehjælpsfest. Her bidrager alle hold med gaver, julekort, julemad og alt hvad der ellers hører til en rigtig juleaften for udvalgte familier.
Endelig slutter vi året af med en stor fælles senior og træner/leder julefrokost lørdag aften, hvor vi får lejlighed til at ønske hinanden rigtig glædelig jul.
Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke for jeres store og flotte arbejdsindsats. Det gælder både jer som arbejder direkte med håndbolden, men også alle jer, som sørger for de øvrige rammer og mange aktiviteter, der binder os sammen.
Det er gennem håndbolden og alle disse fantastiske aktiviteter at vi udvikler talent, sociale kompetencer og selvværd. Vi har en stærk kultur, hvor fight, hjerte og glæde er ingredienserne i at være en del af Ajax København.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.
Formanden

Anette formand

U12 drenge
Vores u12 drenge har haft lidt uro omkring deres trænersituation i starten af sæsonen, men er for alvor begyndt at røre på sig. Både på- og udenfor banen. Deres træner René Krog Hemmingsen opsummerede deres udvikling på banen.
Til jer drenge så er det fantastisk og se det super gode fremmøde i har til træning, i har fået en rigtig god disciplin på holdet og i har den grad rykket jer både i forsvaret og angrebet men især forsvaret. I er blevet meget mere disciplineret og det bliver i heldigvis også belønnet af i og med at vi skal spille i den bedre B halvdel efter Jul. Det bliver godt drenge og jeg har en plan for hvordan vi bliver endnu bedre….

René han har en plan – skide godt for fa’n. Han skal bruge u12 drengene – og en håndboldba’n…
Udenfor banen virker det til at drengene også hygger sig ganske fint. De har bl.a. været i biografen sammen på en aften som rygterne siger skred en smule fra den strenge kostplan vores u12 drenge normalt lever efter 😉 Det er rigtig flot at Christina Bjørn Krogh Andersen og Catrine Horsted har fået opbygget så stærkt et socialt sammenhold i truppen. Pippet er spændte på succestrænerens hemmelige plan, og de to damers gode sociale initiativer efter jul.

u12 drenge

Tilfredse party-planners
I sidste weekend havde klubben sin årlige julefrokost. I år valgte de to party-planners at gå med en budget venlig udgave så alle klubbens SU-modtagere kunne deltage. Carsten Sørensen lavede rigtig lækker mad en rigtig fair pris, og festens deltagere hjalp til med at dække bord, rydde af etc. 56 seniorspillere var samlet i pavillonen, mens 25 ledere spiste sammen i cafeteriaet. Nogle trænere udnyttede aftenen til at forhandle kontrakter med klubbens profiler, hvilket HS3’s Peter Fromm Nielsen på nedenstående billede er i fuld gang med, mens andre lod arbejde være arbejde og blot hyggede sig med hinanden.

julefrokost

Lyhnes talent- og rengøringsfabrik fik det praktiske til at ordne sig, og tog endda fra Slagelse til København mandag morgen for at fjerne de perifere tegn på brug som festen havde efterladt. Takket være hans hårde arbejde må aftenen sige at være en klokkeklar succes.

julefrokost 2

Julepippets store interview med Mogens Weis
Ny sportschef i Ajax på herresiden. Kan du fortælle lidt om dig selv?
Mogens Weis. En håndboldnørd, som elsker spillet og når der er nerve i kampen. Jeg har både diplomtræner uddannelsen. ITA og har læst idræt på universitet. Mit virke har næste hele karrieren været på u18, u21, 2. Div., 1. Div. Og håndboldliga herre. Nu er jeg sportschef og arbejder med talentudvikling og trænerudvikling. Ved siden af mit arbejde som sportschef, har jeg min egen konsulentvirksomhed. High Performing People. En virksomhed, hvor jeg løfter de bedste og deres leder – mens de arbejder. Jeg bruger mange af de greb jeg har fået i dette arbejde i min rolle som sportschef. Både fra min uddannelse i HRM fra CBS, og i de erfaringer jeg møder og bruger ude i erhvervslivet. Ved siden af alt mit arbejde er jeg familiefar til to håndbolddrenge på 9 og 11. Det er super fedt at være sammen med drengene omkring håndbolden.

Hvad fik dig til lige netop vores klub?
Hvorfor kom jeg til Ajax…. klubben ville mere og samle alle kræfterne i en retning, så klubben kan tage det næste skridt op på det næste niveau. Og gerne med åbne øjne og et stærkt fundament. Personligt havde det, under ansættelsen, også stor betydning, at folk som arbejdede i Ajax sidste gang jeg var der (10 år siden), var vendt tilbage til klubben for fuld styrke. En afgørende faktor for mig, er også at vi har en retning. Vi skal lave spillere til national elite – liga senior spillere. Nu skal vi “bare” finde blive vejen til at opnå dette.

Hvilke opgaver arbejder du med pt.?
De opgaver som ligger lige for, er ansættelse af trænere til den kommende sæson. En stor opgave. Det er vigtigt at have de rigtige folk med i bussen. Så skal vi nok finde vejen sammen. En anden opgave jeg tumler med, er strukturen, som vi trænere skal arbejde efter for at øge sandsynligheden for en stejl læringskurve på spillerne. Et arbejde, som kun lige er startet. Jeg glæder mig til at arbejde videre 

Mogens Weis