PRESSEMEDDELELSE – København, d. 5/5-2017
Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre, at vores playmaker, Tobias E. Jørgensen, har forlænget sin kontrakt med AJAX København frem til 30.06.2019.
Sportschef Ole Christensen udtaler:
– Tobias er en spiller som for alvor har brugt den nu afsluttede sæson til at vise sine åbenlyse håndboldmæssige kvaliteter frem, ikke kun i kampe for AJAX København, men også på U21 landsholdet.
– Da vi sidste år indgik en 2-årig aftale med Tobias, var han ikke en ny spiller i klubben. Tobias har som ungdomsspiller været en del af det succesfyldt U18-hold hos Ydun, men har sideløbende hermed også haft en ugentlig træning med 1. holdstruppen i AJAX, og vi havde alle store forventninger til Tobias, men aftalte at udviklingen skulle tage sin tid.
– Tobias gik til opgaven og blev hurtigt integreret på holdet, og lagde hele tiden nye lag på.
– Tobias sluttede sæsonen som den næst mest scorende spiller for AJAX med 108 mål i 25 kamp. I samme periode har Tobias spillet 6 U21 landskampe og er noteret for 11 mål. Aktuelt er Tobias sammen med U21-landsholdet i Kroatien som optakt til det kommende VM for U21, som afvikles i Algeriet i perioden 11/7 – 31/7 2017.
Tobias udtaler:
– Jeg er rigtig glad for, at jeg sammen med klubben kunne blive enige om en forlængelse af kontrakten.
– Fra jeg skiftede til AJAX København forud for den nu afsluttede sæson og indtil nu, har jeg været rigtig glad for at være i AJAX. Jeg er blevet taget godt imod af alle i klubben, og har fået stor tillid af trænerteamet, hvilket betyder meget for mig.
– Vores spil er kendetegnet ved hurtigt spil som passer perfekt til min spillestil, og jeg glæder mig til at lægge endnu et niveau eller to på i de kommende år.
Cheftræner Torben Nielsen udtaler:
– Tobias er måske den største positive overraskelse på vores hold i den forgangne sæson, og med det potentiale den knægt render rundt med, så er jeg meget glad for forlængelsen med ham.
– Tobias har en meget stor vindermentalitet, som blandt andet kommer til udtryk ved en stor seriøsitet omkring hans håndbold, både på håndboldbanen og i styrkelokalet.
– Han har det meste af sæsonen været en del af Danmarks U21-landshold, og skal forhåbentligt med til VM i juli måned, hvilket også er et udtryk for den sæson Tobias har spillet, og det er fuld fortjent, at han er på landsholdet.
– Tobias har stadig mange mangler i sit spil i begge ender af banen, men jeg glæder mig meget til at være med til at præge hans udvikling i de kommende sæsoner, forhåbentligt både til glæde for ham selv og selvfølgelig for AJAX København.
Yderligere oplysninger kan fås af sportschef Ole Christensen, mobil: 29 66 59 90