Team Sydhavsøerne – AJAX København: 20-19 (7-11)
Fredag d. 2. februar 2018
Vi vidste, vi skulle ned og spille en formentlig meget tæt kamp på udebane i Maribo, med en som altid fantastisk kulisse til disse kampe, og med vores egne supportere som en fantastisk støtte for os gennem hele kampen; det var igen igen fantastisk – tak for det!
Kampen blev tæt, og selv om vi var foran og vel egentlig styrede hele første halvleg og foran med 4 i pausen, så snakkede vi om, at anden halvleg ville blive ligeså tæt, og der skulle være fokus hele vejen igennem.
Føringen i pausen var et udtryk for stort målmandsspil fra Nicolais side, godt forsvarsspil og en ro og udstråling, som var rigtig god fra vores side.
I anden halvleg må vi sige, at Sydhavsøernes målmand virkelig tog fra, og han var vel den væsentligste årsag til, at vi ikke fik lukket kampen tidligt i anden halvleg, men han gav “desværre” noget tro ind i hjemmeholdet og de sidste 20 minutter – fra stillingen 14-14 – var hjemmeholdet desværre hele tiden et skridt eller to foran.
Det kan der være mange årsager til, men det var ikke manglende vilje, energi eller mod fra vores side, som i den periode gjorde udslaget, og selvom det var lidt op ad bakke og bagud med 19-17 med ca. 3 minutter igen, så blev vi ved med at kæmpe.
Det endte med et ærgerligt nederlag på 20-19, selvom vi ca. 10 sekunder før tid fik udlignet til 19-19, så scorede hjemmeholdet meget kort efter og løb med sejren.
Det var en hård, men meget fair spillet kamp spillerne imellem, hvor der trods kampens meget høje intensitet og vigtighed, blev afviklet med stor gensidig respekt for hinanden, hvilket var en fornøjelse at overvære.
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vi følte os bortdømt i adskillige tilfælde af de to ophavsmænd i grønt, som i min optik bestemt ikke havde deres bedste aften, men man må bare håbe – og formode – at de ligesom os selv og alle andre hold og dommere i rækken, evaluerer på egen præstation og kommer videre derfra.