Optakt: Ajax tager i mod Mulle og Co.

6. marts 2018

HTH GO Ligaen: Ajax København – Nykøbing Falster Håndboldklub onsdag den 6. marts 19.30 Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 København SV

I morgen tager damerne i mod Mulle og NFH, når de gæster Bavnehøj Arena. Optaken kan du læse her, hvor der både er Dennis Bo Jensens tanker om kampen, samt målvogter Sarah Nørklit Lønborg.

Dennis Bo Jensen skriver følgende:

Imorgen spiller vi den sidste hjemmekamp i HTH Go Ligaen. Her får vi besøg af NFH og deres supportere, der helt sikkert kommer til at give lyd fra sig i Bavnehøj Hallen og sætte liv i hallen. Det er tredje gang i år vi står overfor NFH, og vi ved at det bliver en stor mundfuld. NFH spiller med stort tempo i både kontra- og angrebsspillet, dette skal vi forsøge at dæmme op for. Så det handler om, at vi kan få afsluttet vores angreb fornuftigt og få løbet godt hjem. Herudover handler det om for os, at få noget tempo i vores angrebsspil og få sat hinanden i de gode situationer. Vi håber, at der vil komme mange lokale i hallen, til vores sidste hjemmekamp i HTH Go ligaen, og dermed kan give NFH support noget modspil.

 

Målvogter Sarah Nørklit Lønborg udtaler:

Onsdag aften kommer de forsvarende mestre fra Nykøbing Falster Håndbold forbi Bavne til den sidste hjemmebanekamp i sæsonen. Vi ved det bliver en svær kamp, med en masse fart over feltet, men vi håber på at kunne følge med og drille dem, og drømmer selvfølgelig om flere point i Bavne. Vi håber at se mange mennesker i hallen til den sidste hjemmebanekamp kl. 19.30

Så tag venner og familie med i hallen i morgen, det bliver en mega fed oplevelse!