PRESSEMEDDELELSE – København, d. 1/6-2018
Allerede som ungdomsspiller trak Villads Raahauge Jensen i AJAX trøjen, og det har været en fornøjelse at følge Villads’ udvikling fra ungdomsspiller og frem til i dag.
Villads har udviklet sig enormt i de seneste år, og været et stort aktiv for os i defensiven i de to seneste sæsoner. Villads bygger hele tiden på sit spil og sin udvikling og har altid været meget målrettet.
Både på og udenfor banen har Villads været vellidt i Bavnehøj hallen, ligesom Villads altid har engageret sig som både træner på for diverse ungdomshold, og som frivillig i forbindelse med afslutningsfester og meget mere.
Det er derfor med lidt vemod, at vi må sende Villads videre, men har også fuld forståelse for, at Villads vil prøve noget nyt, og derfor skifter til HØJ Håndbold for den kommende sæson på en 1-årig aftale.
Vi ønsker Villads alt muligt held og lykke med fremtiden, og håber en dag at se ham i AJAX trøjen igen. Indtil da, så ser vi frem til at tage imod Villads og HØJ Håndbold i Bavnehøj Arena, første gang den 17. august til en træningskamp.
God vind Villads!