Spillerportræt af Nichlas Poulsen

13. august 2018

Alder: 27 år.
Højde:
184 cm.
Vægt:
84 kg.
Position:
Højre fløj.

Hvornår startede du med at spille håndbold: Jeg startede først som 10-årig. Indtil da havde jeg forsøgt mig med fodbold, svømning og tennis før min mor endelig fik mig overtalt.

Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold: Når jeg ikke spiller håndbold, arbejder jeg fuldtid med kreditforsikring i Atradius ude i Sluseholmen. Et job jeg har haft siden, jeg blev færdig på studiet.

Tidligere klubber: Nordsjælland Håndbold og TMS Ringsted.

Favorit håndboldhold: Helsingør IF.

Ambitionen med håndbolden: Oprykning til Ligaen med AJAX København.

Bedste håndboldmæssige øjeblik: Oprykning til Ligaen med Nordsjælland Håndbold i 14/15 og 16/17.

Hvorfor faldt valget på AJAX København: Jeg har haft Torben som træner i Ringsted, og jeg har et stærkt forhold til ham. Jeg tror på, at ham og AJAX er de rette til at føre København tilbage på landkortet i håndbolddanmark.

Hvad kendte du til AJAX København inden skiftet: Jeg har haft flere kammerater, der har spillet i klubben. Senest har min bedste ven, Jacob Wiberg, spillet 2 sæsoner i AJAX, og derfor har jeg fuldt klubben meget allerede inden skiftet var på plads. Derudover har jeg haft mange drabelige opgør i Bavnehøj Arenaen, så jeg kender bestemt meget til AJAX.

Det første indtryk af AJAX København: Det første, der særligt har gjort indtryk ved AJAX, er det vilde sammenhold. På de få uger jeg har været i klubben, kan man virkelig mærke, hvordan alle står sammen om AJAX, og hvordan klubben er højt elsket for sine værdier. En traditionsrig københavnerklub, der fortjener at blive set ude i håndbolddanmark.

Hvad regner/forventer du med den kommende sæson; både for holdet og dig selv: Jeg regner med en topplacering uden pointtab i egen hule. Personligt håber jeg på en sæson, hvor jeg kan tanke en masse selvtillid op som forberedelse på en eventuel oprykning.

Nævn 3 af dine kvaliteter på banen:
1) Modsat mange “lavere” fløje holder jeg meget af at komme ind i banen og tage et skud ude fra. Engang i mellem virker det!
2) Efterhånden har jeg været i gamet i over 10 år. Jeg blev hurtigt taget under vingerne, da jeg spillede som ung i Nordsjælland Håndbold. Jeg har lært en masse af tidligere topspillere som Lars Agersted, Anders Christensen og Mark Strandgaard. Derfor synes jeg også, at jeg har en del rutine og erfaring, jeg kan dele og give videre.
3) Sidste kvalitet må være sammenspillet mellem tekniske og sociale færdigheder. Håndbold er sjovt, og det må man gerne kunne se engang i mellem.