Nedtakt: TTH Holstebro – Ajax København 25-22(10-11)
Målscorere Ajax København: Anne Tolstrup Petersen 9, Eva Bjørk Davidsdottir 4, Cecilie Woller 2, Stine Nørklit Lønborg 2, Anna Grundtvig 1, Sylvie Gamys 1, Stine Eiberg Jørgensen 1, Sofie Bardrum 1, Nikoline Brøns 1
Kampen havde en lidt langsom start, hvor der måtte gå 5.30 minut, inden der blev scoret det første mål. Vi har rigtig god fight i forsvaret, hvor Sarah endnu også disker op med nogle gode redninger. Derudover kommer vi også fint op ad banen, hvor vi får scoret nogle gode mål i 2. Bølgen. Det hele resulterer i, at vi går fra 1. Halvleg med en føring på 10-11.
Ved 2. Halvlegs start er der ikke det samme tændingsniveau som der var i 1. Halvleg. Vi bliver dog ved med at bevare vores føring, indtil der er spillet 10 minutter i anden halvleg. Herefter er kampen tæt og det bliver den ved med at være, indtil kampens sidste fløjt lyder.
Igen går vi frustrerede fra banen, hvor vi føler, at vi burde havde fået point med.
Der er især grund til at fremhæve Anne Tolstrup, som spiller en rigtig flot kamp på sin højrefløj og scorer imponerende 9 mål.
Venstre Fløj Anna Grundtvig siger om kampen:
“Igen stod vi med en lidt bitter smag i munden efter kampen. Vi følte igen at vi skulle havde haft point med hjem, men nogle forspildte chancer + nogle dumme 2 minutter til slut i kampen kom det ikke til at ske. Vi er alle sammen mega frustrerede over det, og vi prøver hele tiden at italesætte, hvad der går galt for os. Det må vi gøre igen og så komme videre derfra.”
Næste gang pigerne er i aktion er på hjemmebane, nu på lørdag, hvor Herning-Ikast Håndbold kommer forbi Bavnehøj Arena klokken 14.00