U19 drenge og senior 2 klar med trænere i nyt “boblersetup”

Den nye boblertrup

I den kommende sæson fortsætter vi det gode arbejde arbejde der er blevet udført på U19 og HS2 i år. I den kommende sæson vil vi i endnu større grad arbejde med en platform – en samlet boblertrup – med vores U19 herre og vores 2. divisions herre. Vi ønsker at blive endnu bedre til at trykke gode unge spillere op mod vores herre 1. division. Denne fælles boblertrup er et afgørende værktøj til at det lykkes.
 

U19

Efter denne sæson siger vi farvel til Sonni Larsen. Sonni har været et stort aktiv for os og vi ønsker Sonni alt mulig held og lykke fremover.
I den kommende U19 afdeling har vi både tilgang og kontinuitet.
Thomas Knudsen, aka TK, har takket ja til at fortsætte på U19 afdelingen. Det er vi særdeles glad for. TK er uddannet diplomtræner og er klubmand, som har været med i Ajax i rigtig mange år.
Martin Bjørnestad er det nye ansigt i U19 afdelingen. Martin har tidligere trænet U19 drenge på højeste niveau i Ydun og HIK, hvor holdene i flere omgange har været til DM. I dag er han træner for HF Mors’ U19 drenge. Vi glæder os til at få Martin tilbage til København og byder ham velkommen i Ajax København.
TK og Martin får i den kommende sæson et fælles ansvar for at dække både U19.1 og U19.2. På U19.2 vil der være god hjælp fra Morten Farver, som her vil fungere som assistent. Morten Farver skal også være involveret på vores U17 drenge årgang og han bliver præsenteret yderligere indenfor kort tid.

Senior 2

I år har der været særdeles gode fremskridt på både mentaliteten og udviklingen af spillere på vores 2. hold i 2. division. Ikke mindre end ni U19 spillere har fået debut med succes.
Vi er derfor utroligt glad for at Mikkel Hyllebo gerne vil fortsætte som cheftræner for vores 2. divisions herre. I kampene vil Mikkel få hjælp af Jesper Bak (træner U15d). Jesper og Mikkel har udgjort et særdeles godt makkeskab. Vi er glade for at de begge fortsætter.

Talentchef

Martin Holmgaard vil være talentchef for Ajax herre ungdom fra U15 og op til herre 1. division.
i denne stilling vil Martin være ansvarlig for at bære de største talenter på de enkelte og ældste årgange op, samtidig med at de bliver sat i de bedst mulige rammer for udvikling, så deres potentiale kan folde sig helt ud. Det vil både være med rådgivning på hvad der skal trænes, men også hvem og hvornår der skal trænes op og ned. Dette er meget i tråd med Ajax Københavns arbejde med talentudvikling, hvor vi alvorligt mener det, når vi siger at vi arbejder efter 25-50-25 princippet. Vi tilbyder udvikling for alle spillere på alle niveauer. Vi sikrer også at de både lærer at være i en rolle, hvor de er en af de gode spillere, en på niveau med de andre, og vi lærer dem at hænge i med neglene, for at klare det.
Martin er tidligere præsenteret i klubben som assistent på 1. herrerne og som cheftræner på U17 drenge.
Vi glæder os til at få Martin med ombord til den kommende sæson.

Mikkel Hyldebo, Senior 2 træner

Thomas Knudsen, U19 drengetræner

Martin Bjørnestad, U19 drengetræner

Martin Holmgaard, Talentchef Ajax København