Håndbold for de alleryngste i Ajax.
Sportslørdage er for de allermindste, og er en dag hvor vi fylder Bavnehøjhallen med børn fra 1 til 5-årsalderen, og i samspil med deres forældre, bruger hele formiddagen på at lege en masse med bold og lave ting der kan hjælpe motorikken lidt på vej. Hver lørdag morgen fra september til maj måned er der altid fuld fart over feltet og højt humør, og vi oplever ofte, hvordan denne introduktion til boldspil og Ajax som forening, e r noget der får ungerne og deres forældre til at blive hængende i klubben.