Amalie Wulff har modtaget fornem pokal
Hver sæson uddeles Janne Rothberg pokalen til en særlig talentfuld ungdomsspiller i Ajax København.
De seneste to sæsoner har to af vores nuværende seniorspillere, Stine Eiberg Jørgensen og Stine Nørklit Lønborg modtaget denne fornemme og traditionsrige pokal og i år er den hæder gået til U18 spiller Amalie Wulff
Det er en velfortjent at Amalie vinder denne pris og ved overrækkelsen blev Amalie kendetegnet som en kæmpe vinder, der vil gøre alt for at vinde og går i nogle tilfælde sine egne veje, men er også det der giver drivkraften.
Amalie er yderst hårdtarbejdende og ambitiøs – egenskaber der nok skal bringe hende langt!
Amalie er desværre ikke i Ajax København til den kommende sæson, da hun har valgt at prøve lykken af i Roskilde Håndbold i hendes første senior år, men herfra skal der lyde alt muligt held og lykke til Amalie og vi håber at se hende i Ajax trøjen igen i fremtiden.