DS1: Lørdagskamp mod TMS i Bavne

13. februar 2016

Ajax København – TMS Ringsted

Lørdag er en dejlig dag – det er jo kampdag, og Ajax København tager imod TMS Ringsted i Bavne kl. 15.00 i kvindernes 1. division.

Vore gæster fra TMS er haft en ujævn sæson, hvor man har vundet kampe, hvor det måske ikke lige var det, der lå i kortene, ligesom holdet har lidt nederlag i kampe, hvor TMS de fleste gange vil trække sig sejrrigt ud af kampen. TMS sidste bedrift var en uafgjort hjemme 21-21 mod Rødovre, og weekenden før havde holdet vundet i Jylland.

Ajax kommer til kampen med et hak i tuden som sidste tællende bedrift efter at vi var startet fint med sejre i de 4 første kampe. Der blev brugt tid mandag på at evaluere, men det er op på hesten igen og videre derudaf mod nye sejre. Det er helt sikkert lettere sagt end gjort, men vi er sikre på, at vi får fat igen, og at vi får en sejr ud af dagens opgør mod det grønne fra TMS – om ikke andet skal vi jo hævne det smalle nederlag, som HS1 led i Ringsted i ugen der er ved at være gået.

Vi har i hvert fald haft en god uge med gode træninger, hvor holdet og hver enkelt har fået lagt et lille lag på ekstra, så vi er bedre rustet til de udfordringer, som venter.

Sæsonens første møde med TMS var en fin håndboldkamp, hvor TMS startede fint og bragte sig foran 10-8 efter små 20 minutter. Så gik det stærkt på den gode måde med 8 Ajax scoringer i træk, inden TMS fik givet igen den anden vej, så 16-12 ved pausen. 2. halvleg gik rigtig fint – set med Ajax briller – og vi vandt en sikker sejr på 34-21.

John.Aage.Johansen

John Johansen – Ajax sportschef- siger om kampen: ”Kampen lørdag bliver en intens og spændende kap. TMS har et godt hold, som kan byde de fleste op til dans, og vi glæder os til dagens udfordring. Der er dog ikke tvivl om målet for dagens kamp – der skal 2 point og en Ajax sejr på kontoen.”

Der er kampstart kl. 1500 i Bavne, så hank op i hele familien og kom og giv pigerne en hånd med. Vi ses.