I aften går turen til JYSK Arena, hvor formstærke Silkeborg-Voel venter os. Midtjyderne indtager i øjeblikket 6.pladsen i HTH Ligaen.
I det omvendte i Bavnehøj Arena, var vi vidne til en vidunderlig håndboldkamp, hvor vores damer viste sig fra deres bedste side. Vi fil en fortjent 29-25 – sejr ved den lejlighed, hvor alle spillere ramte et meget højt niveau. Aftenens kamp bliver dog en helt anden affære. Hjemmeholdet har nemlig kun tabt 1 kamp på hjemmebane indtil videre, og der venter derfor et helt andet Voel hold, end det vi mødte sidst.
Midtjyderne råder over en række store navne som har landskampe på CV’et. Bl.a Jane Schumacher Rikke Iversen som har repræsenteret Danmark, mens Filippa Idehn og Hege Bakken har repræsenteret Sverige i flere omgange.
Hos os er truppen efterhånden intakt. Efter en længere skadespause er Stine Nørklit tilbage og det viste hun i flere omgange i kampen mod Herning-Ikast.
Cheftræner Dennis Bo udtaler:
“Så er vi på vej på 2020s første udebanetur. Vi skal en tur til Silkeborg, som har spillet et flot efterår med mange flotte sejr. Silkeborg er et hold der spiller hurtigt og som løber på alt. Så vi skal spænde vores kondisko. Men vi glæder os og går som altid ind til kampen med en optimisme og tro på egne evner” siger DB.
Vi skal kæmpe benhårdt i aften for at kunne følge med de hurtige Midtjyder, men vi tror på os selv og 2 point!
Er i i eller omkring Silkeborg, så kom i JYSK Arena og hep på pigerne!
KOM SÅ AJAX!