Torben har lavet en lille rejseguide, hvor han fortæller om sine oplever i Makedonien, og dem kan du læse om her!
[print_gllr id=20547]
Fantastisk tur til Kiril Lazarov Handball Camp i Ohrid, Makedonien.
Søndag aften den 25.6.2017 mødte vi ind i Københavns Lufthavn sammen med 16 meget forventningsfulde spillere i forskellige aldre (u-14, u-16 og u-18), hvoraf de 11 var fra Ajax, 3 fra Rødovre og 2 fra Raklev. De skulle alle med på en tur til håndbold camp’en i Makedonien, hvor der var udsigt til hedebølge, socialt samvær på tværs af nationerne, solbadning og selvfølgelig masser af træning og håndbold i “det fri”. Alt sammen med tilstedeværelse og stor indlevelse fra en at verdens allerstørste håndboldpersonligheder i Kiril Lazarov, og der var ingen spillere, som på noget tidspunkt gik skuffet væk fra Kiril, når de bad om en selfie eller et billede sammen med ham, ligesom han løbende hele ugen fik snakket med mange af spillerne og os ledere/trænere.
Efter en lang tur ankom vi til Ohrid, hvor vi selvfølgelig blev mødt af Sass, som selv var taget til Makedonien for at sørge for, at vi blev godt indkvarteret, og fik en god start på camp’en. Da alle havde fået deres værelser var det, efter et kort hvil, tid til første træning, som skulle foregå sent om eftermiddagen og tidligt om aftenen. Denne uge var der 164 spillere fra bl.a. Danmark, Sverige, Albanien og selvfølgelig Makedonien, som skulle i gang med en uges intens håndboldoplevelse.
Det var varmt, meget varmt, og da de 2 håndboldbaner begge er beliggende udenfor i det fri, kunne der sagtens blive 40 grader + på banerne, og så var det naturligvis under hele opholdet vigtigt med masser af drikkelse og mad, både før, under og efter træningerne. Lad det være sagt med det samme, at spillerne var supergode til deres egen og hinandens restitution, og der var ingen som “gik ned” på grund af manglende indtag af mad og drikke.
Træningerne foregik under kyndig vejledning af primært trænere fra Makedonien. Det var bl.a. den assisterende træner for det nuværende U-21 landshold i Makedonien, en tidligere professionel makedonsk håndboldspiller fra Tyskland med 77 kampe for det kvindelige makedonske landshold, og en tidligere træner for det makedonske kvindelandshold. Dermed var spillerne var i gode hænder, men også i noget anderledes hænder end de er vant til i vores hjemlige klubber. Derudover indgik vi også begge som en naturlig del af de forskellige trænerteams omkring holdene.
At trænere var fra en anden kultur, var i starten en stor udfordring for alle “vores” danske spillere, men fra starten af gik de til det hele med godt mod, og det var egentlig meget bemærkelsesværdigt, at der ikke én eneste gang var brok til os, over den ene bane var lidt hård, at den anden bane var måske ikke som et halgulv i Bavnehøj, at boldene var ikke i tiptop kvalitet og når man skød forbi målet på den ene bane, så bolden røg ud på græsset og gruset, og når sådan en harpiks fyldt bold rammer græs og grus, er det ikke svært at forestille sig, at der hang en masse fast på boldene.
Der var som sagt ingen brok, og det glæder os, at ingen af disse små ting kan slå jer ud – så vi regner ikke med brok fra jer i løbet af sæsonen – så det kan være at vores kære ungdomstrænere går en stille sæson i møde.. ha ha ha..
Alle årgange på camp’en trænede næsten lige meget, hvilket vil sige, at der var samme antal håndboldtræninger for alle årgange, der alle blev indledt med opvarmning fra en fysisk træner, som også var til stede under hele opholdet, men der var nogen som lige skulle ud og løbe tidligt (kl. 07.45) næsten hver morgen. Så tro mig spillerne er blevet udfordret på alle parametre under hele opholdet, og vi var faktisk imponeret over dem alle, som under meget varme forhold klarede det helt fantastisk.
Mange sommerhilsner Jan Barslev og Torben Nielsen