Historien om AJAX København – 3. del – 1955-1964

27. januar 2014

2014 er året hvor AJAX København fylder 80 år og i den anledning vil vi her på ajax.dk gennemgå klubbens historie. Vi starter naturligvis fra begyndelsen og er heldige allerede at have de første 75 år historie klar fra både 50 og 75 års fødselsdagene.

Vi vil løbende fortælle om 10 år ad gangen. Denne gang er det perioden 1955-1964

Gik du glip af de første år 1934-1944, så kan du læse alt om dem lige her
og 1945-1954 kan du læse lige her

God læsning 🙂

P.s. husk du kan købe vores 80 års jubilæums hoody – Se mere her _______________________________________________________________________________________________

Jubilæumsskrift udgivet i anledning af Ajax Københavns 75 års fødselsdag den 2. maj. 2009

Redaktion: Ole Friis, Elvir Persson, Morten Petersen, Sven Bay Nielsen, Helge Bruus Jensen

Tekst og idé: Ole Friis _______________________________________________________________________________________________

1955

I denne sæson oplevede vi for første gang, at der blev snakket om, at AJAX var i farezonen i l. division. Dog reddede vi os hjem i de sidste kampe og sluttede på en 6. plads med 17 point for 18 kampe.

For første gang i håndboldens historie gik DM til Jylland ved Århus KFUM.

Kunne seniorerne ikke, så kunne til gengæld de unge. Både 1. 2. og 3. drenge samt 2. juniorer vandt turneringen. På l. drenge spillede Ole Friis, Svend Krarup, Ove Ejlertsen og Per Klaus Jørgensen.

Spillere, der siden har præget klubbens l. hold og bestyrelse.

København og Sjælland havde slået sig sammen om markhåndboldturneringen på denne side af Store Bælt. Den afgørende kamp stod som så ofte før mellem KH og AJAX. Vi vandt 12-6 og blev KM for tolvte gang. DM blev også vort efter sejre over Stjernen 19-8 og VRI 15-11.

Både l. drenge- og l. seniorholdet vandt deres pokalturneringer.

1956

Ajax mand bold i numsen

Niels Jensen startede året med at score Danmarks mål nr. 100 i ungdomslandskampen mod Sverige i Odense.

Mogens Madsen (søn af berømte Walter Madsen) spillede på Københavns udvalgte ynglingehold.

I DT levede vi et farligt liv, men en energisk slutspurt bragte os på en 7. plads. Efter nogle års svaghed var HG atter på 1. pladsen.

Til gengæld vandt 1. drenge igen KM med bl.a. Ole Friis og Jørgen Eriksen på holdet.

På forårsgeneralforsamlingen blev kasserer Børge Brygger efter 22 år i bestyrelsen efterfulgt af Børge Hansen.

AJAX blev forbigået ved udtagelsen af landsholdet i markhåndbold mod Czechoslovakiet og DDR. Kort før afrejsen vandt AJAX både KM (KH besejret 19-8) og DM (Tarup besejret 13-9). Pressen skrev: ”Håndboldskandale – AJAX må da let kunne besejre landsholdet”. DHF inviterede derfor AJAX til en kamp mod det udtagne landshold.

Vi besejrede landsholdet med 14-9 i ”Klosterhaven”, og dagen derpå kunne man læse i aviserne: ”Landsholdet var et barn i hænderne på AJAX”.

DT blev udvidet til 12 hold, og enhåndsdriblingen blev indført.

På l. holdet debuterede den fra Ringsted indvandrede internationale målmand Morten Petersen.

Sidste års l. drengehold havde vokset sig op i juniorrækken og vandt pokalturneringen.

l. seniorholdet blev slået ud af pokalturneringens kvartfinale af Schneekloth, som vandt pokalen.

1957

På årets 1. dag offentliggjorde Politiken en interessant statistik over de ti spillede DT. Af de seksten klubber, der havde spillet i l. division, havde kun AJAX, HIF og AGF deltaget i samtlige.

Hindsholm var i disse år efterhånden blevet fast spiller på byholdet, og i februar indledte Morten Petersen sin lange glorværdige karriere med en kamp på byholdet i Prag, hvor København tabte 18-25.

I DT opnåede vi en 6. plads med AGF på l. pladsen. Til gengæld vandt AJAX KM Old Boys – rækken for tredie gang.

l., 2., 3. junior- og 3. drengeholdet sikrede sig alle KM-titlen.

Mads spillede sin landskamp nr. 59 i markhåndbold og sluttede dermed en tyveårig karriere.

AJAX vandt KM i markhåndbold, men måtte aflevere DM til AGF, der således også opnåede at blive dobbeltmestre.

23 års tradition blev brudt, Vi måtte ty til en professionel træner, Børge Olsen.

1. holdet røg ud af pokalturneringen i semifinalen mod USG.

Old Boys-holdet vandt pokalfinalen over Vidar 5-3.

I DT debuterede Flemming ”Tuborg” Nielsen, som var indvandret fra Ringsted sammen med Morten. Det hjalp desværre ikke stort. Pressen begyndte at fylde sportssiderne med bl.a. ”Gamle AJAX i bunden” og ”Den er helt gal med AJAX”.

1958

Politiken startede året med at følge sin statistik op. Vi var blevet passeret af HIF. AJAX havde stadigvæk rekorden med otte indendørs DM fulgt af HG med syv.

I DT så det mere og mere sort ud for vort 1. hold. Vi tabte de kampe, der skulle vindes, men tog til sidst point fra medaljetagerne AGF og Tarup. Vi reddede en 8. plads. HIF blev en overlegen mester og sluttede 10 point foran Tarup og AGF. De fem københavnske hold lå alle i bunden.

På generalforsamlingen trak formand en Kristian Skovby sig tilbage. Leif Nielsen I blev valgt som formand. Endvidere overtog Steen Michelsen posten som kasserer fra Børge Hansen, medens suppleanten Bent Stump Jakobsen indtrådte som nyt bestyrelsesmedlem. Herudover fortsatte Leif Nielsen II og Svend Aage Madsen.

Flidspræmierne gik til Ole Friis, juniorafdelingen og Kurt Christensen, ynglingeafdelingen.

KM markhåndbold vandt vi for 15. gang, men tabte 17-19 til HIF, der vandt DM-turneringen og dermed dobbeltmesterskabet for første gang.

Om sommeren nåede Werner Duekjær efter 13 års ihærdige anstrengelser at spille sin landskamp nr. 25.

Indledningen til vor 25. sæson blev markeret med et vellykket stævne i KB-hallen, der indledtes med flot indmarch med alle deltagende hold og hele banen omkranset af vor ungdomsafdeling. Helsingør (dansk mester) vandt stævnet ved at besejre HG med 10-7 og dernæst Redbergslid IK (svensk mester) med 12-10 i en forrygende finale. Vi blev slået ud af RIK 8-2.

Jan Wickmann fanebærer stævne i KB-hallen

1. ynglinge vandt pokalturneringen med følgende hold: Erik Rasmussen, Svend Krarup, Kurt Christensen, Ove Ejlertsen, Per Klaus Jørgensen, Rene Christiansen og Jørgen Eriksen.

1. seniorholdet blev slået ud af pokalturneringen efter nederlag til HFC, og i DT gik det rigtigt skidt. I lange tider lå vi på jumbopladsen, men fik rettet noget op på stillingen ved at vinde de sidste tre kampe før jul, så vi kunne ”overjule” på en 8, plads.

1959

Bestyrelsen 1959

Nytårsdag vandt ynglingene HIFs årlige ungdomsstævne, og stammen på holdet blev flittigt benyttet på Københavns udvalgte ynglingehold.

Vort ynglingehold var også på en fem dages tur til Westphalen

l. holdet satte vore nerver på høj kant, men det lykkedes dog holdet at klare en 8. plads, således at vi kunne fejre 25 års jubilæet som l. divisions klub. AGF blev mester.

Vi afholdt stor reception om formiddagen i DIFs hus, hvor eksformanden Bay Nielsen fik overrakt DIFs ærestegn. Om aftenen festede vi i Parkrestauranten.

Svend Jensen blev udnævnt til æresmedlem. Den 3. musketer Bernhard Jensen var desværre afgået ved døden kort tid forinden, men han blev posthumt også udnævnt til æresmedlem

AJAX vandt KM i markhåndbold, og inden de afsluttende kampe om DM, blev VM-turneringen spillet i Østrig. Landsholdet, som ikke talte nogle AJAX-spillere, oplevede alle tiders fiasko. Siden har Danmark ikke spillet markhåndboldlandskampe, og efter en meget dramatisk afslutning på DM af skaffede DHF dette spil og udskrev det følgende år DM i udendørs syvmandshåndbold.

De københavnske 1. divisionsklubber, AJAX, HG, Schneekloth og USG, besluttede at boykotte pokalturneringen i protest mod at skulle afholde rejseudgifter selv.

1 herrer holdet 1959  Ynglinge Københavnsmestre 1959

1960

Tæppet gled ned for AJAX Efter 14 år i 1. division, hvor vi havde opnået fem førstepladser og tre andenpladser, måtte vi som nr. 11 rykke ned i 2.

division. HG vandt DM igen efter flere års pause.

Ynglingelandsholdet med AJAX-spillerne: Ove Ejlertsen, Per Klaus Jørgensen og Erik Rasmussen vandt NM i Oslo.

Generalforsamlingen vedtog, at der fremover kun skulle afholdes en ordinær generalforsamling om året mellem 15. april og 15. maj, i stedet for som hidtil to gange årligt.

Udendørs satte vi os mellem to stole. KHF havde, trods DHFs afskaffelse af markhåndbold, alligevel udskrevet en turnering sideløbende med KM i udendørs syvmandsspil. Vi deltog i begge turneringer og gabte sikkert over for meget. I den afgørende kamp i markhåndbold blev vi overraskende slået 13-14 af Efterslægten. Herefter var det uigenkaldeligt slut med dette spil i Danmark. I KMturneringen i syvmandsspil bevirkede en uafgjort kamp mod Købmandsskolen, at vi kun blev nr. 2. HG blev vinder og gik som Københavns repæsentant videre til den første DM-turnering i udendørs syvmandsspil, der fandt sted i Århus, og som blev vundet af Skovbakken.

Ved vintersæsonens start overtog Leif Nielsen II trænergerningen i seniorafdelingen.

Ved en reception i anledning af, at KHF fyldte 25 år, blev Svend Aage Madsen og Leif Nielsen I tildelt KHFs guldnål.

KHF arrangerede igen sin egen pokalturnering, men for sidste gang. Vi deltog og vandt for niende gang. I finalen slog vi USG 10-6 med følgende hold: Morten Petersen, Jørgen Hindsholm, Kurt Christensen, Ejnar Kordt, Peter Nielsen, Ove Anderson og Claus Sørensen.

Old Boys-holdet vandt pokalfinalen over Politiet 10-5.

2. division var delt op i en Øst- og en Vestkreds med 11 hold i hver og en enkelt turnerings runde. Det kunne således være skæbnesvangert at tabe blot en kamp, hvis der skulle være håb om oprykning. Ved juletid lå vi i spidsen med maksimum point for seks kampe – det lovede godt.

I julen spillede Hindsholm sin 24. og 25. bykamp ved KHFs jubilæumsarrangement, der foregik dels i KB-hallen dels i Helsingborg.

1961

Det 4. VM blev afholdt i Vesttyskland, hvor Danmark blev nr. 5 uden AJAX-spillere. Rumænien vandt VM.

Vi kom igennem 2. divisionens Øst kreds med tab af et point til Efter slægten. Kolding IF vandt Vestkredsen og skulle derfor møde os i to kampe, inden vinderen af 2. division kunne erklæres. Første kamp spilledes KB-hallen, hvor vi vandt 28-23, Til udekampen havde holdet følge af en hel busfuld supporters. Vores Old Boys vandt over Kolding i en forkamp. l. holdet vandt også kampen i Kolding med fem overskydende mål 23-18, og AJAX var atter tilbage i den fornemste række.

Det var et helt fint seniorår, idet også 2., 3., 4. og OB-holdet vandt deres rækker.

Årets generalforsamling forårsagede en større udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. Steen Michelsen ønskede ikke genvalg og afløstes som kasserer af Jørgen Hindsholm. Endvidere ud trådte Mads og Stump til fordel for Ole Dyhr (næstformand) og Morten Petersen. Leif I (formand) og Leif II blev genvalgt i bestyrelsen.

HG vandt den afgørende kamp i sommerturneringen over os med 7-4, men AGF vandt turneringen i Odense.

Valbyhallen blev indviet om efteråret, og vi fik alle vore afdelinger samlet her, med undtagelse af Old Boys, som stadig holdt til i Idrætshuset sammen med KH og IF Oldboys.

I december drog landsholdet på turne til DDR, Czechoslovakiet og Schweiz. Morten Petersen debuterede i en alder af 31 år, mod Schweiz, hvor Danmark opnåede sin eneste sejr.

Efter første halvdel af DT var spillet, lå AJAX på en 11. plads – ikke lyse udsigter!

KHF var som sædvanligt inviteret til at sende byholdet til Østberlins nytårsturnering. Masseafbud forårsagede, at AJAX, forstærket med Max Nielsen og Vagn Ibsen fra MK31, erstattede København. Østberlin var strålende værter – ikke mindst nytårsaften.

1962

Ajax mand pumper bold op

AJAX gjorde fin reklame for dansk håndbold i Østberlin nytårsdag ved at blive nr. 3. Vi spillede uafgjort mod Berlin, Beograd og Katovice, men tabte til Leipzig. Fjorten dage senere besøgte vi Kiel, hvor vi uden den store succes deltog i kampene om Østersøpokalen.

En energisk indsats af vort unge l. hold som gang på gang fik sportspressen til at bruge sprogets bedste superlativer, resulterede i en 7. plads det første år, hvor vi var vendt tilbage til l. division. Skovbakken vandt DM.

I AJAX-Bladet blev denne sæson om talt som ”de spildte points sæson”. Som undskyldning for holdet tjener, at fire ud af elleve l. holdsspillere også varetog forsvaret af gamle Danmark. Peter Nielsen delte l. pladsen på topscorerlisten med Jørgen Peter Hansen fra Tarup, med 128 mål.

Old Boys, l. junior- og 3. junior holdet, vandt deres rækker.

Ved generalforsamlingen blev Leif Nielsen II afløst i bestyrelsen af Svend Krarup.

I påsken drog juniorholdet under ledelse af Rene Christiansen til Harzen, og Skt. Hans aften genopstod det herhjemme så forkætrede markhåndbold spil i al sin glans og herlighed.

I sommerturneringen vandt HG for 3. gang den afgørende kamp mod os med 9-6. HG kiksede dog i forsøget på at vinde DM, som gik til Viby.

Werner Duekjær blev engageret til at træne seniorafdelingen.

Ynglingeholdet vandt Ekstra-Bladets ungdomspokalturnering med finalesejr på 5-2 over Stadion.

DTs 1. division var blevet reduceret til 10 hold, og efter 1. omgang lå vi på den farlige 9. plads.

Endelig fik Danmark for første gang ram på Sverige på svensk grund. Det skete med landsholdets sejr på 18-16 i Helsingborg, med Morten Petersen og Peter Nielsen på holdet og Per Klaus Jørgensen som reserve.

1963

Morten Petersen i aktion

Morten Petersen og Peter Nielsen startede det nye år på byholdet i Østberlin. Så blev det Ove Ejlertsens tur til at debutere på landsholdet mod Frankrig i Paris. Han havde Morten, Peter og Per Klaus som medspillere, men det hjalp ikke. Frankrig vandt overraskende 22–19, og Ajax fik skyld for nederlaget.

Århus KFUM havde allerede sikret sig DM, da vi en hverdagsaften fløj over for at afgøre vort mellemværende. Vi gav dem først en buket blomster og dernæst en ”sæk” på 21–16. Ajax blev nr. 5, sølle 2 points fra sølvmedaljerne! De første fire pladser blev besat af århusianske klubber.

1. ynglinge vandt B-rækken og rykkede op i A-rækken.

Old Boys vandt deres række for fjerde gang.

På generalforsamlingen trak formanden Leif Nielsen sig tilbage efter 29 års virke i bestyrelsen. Hans efterfølger blev den kun 25 årige Gunnar Klansø. Flemming Nielsen overtog pengekassen efter Jørgen Hindsholm, og Ole Dyhr næstformand overdrog pladsen til Ove Anderson. I Bestyrelsen fortsatte Morten Petersen og Sven Krarup.

Endelig vandt vi KM i sommerturneringen efter hård opløbskamp med USG og gik til slutkampene om det første udendørs DM i Valby Idrætspark. I finalen besejrede vi Århus KFUM 14–13 efter en yderst spændende og dramatisk kamp, hvor der blev dømt 12 straffekast, 6 til hver side.

I DT gik det fint – efter 1. omgang lå vi på 2. pladsen. Det var en helt ny fornemmelse, som vi skulle 10 år tilbage i tiden for at finde magen til. Undervejs satte Peter Nielsen ny målscorerekord med 19 fuldtræffere i en kamp mod Skovbakken – heraf 9 på straffekast.

1964

1. holdet og oldboys drog i starten af det nye år til Drott i Halmstad. For 1. holdet gjaldt det nu om at koncentrere sig om DT -turneringen, hvor det ædle metal glimtede. Vi vandt de fleste af forårets kampe, og vore nærmeste konkurrenter tog point fra hinanden. Overskrifter som: ”Bryder AJAX den onde cirkel nu?” ”Fantomspurt af AJAX” – ”AJAX havde rygrad til at tåle modgang” samt mange lignende, prydede avisernes sportssider.

I turneringens sidste kamp mod Schneekloth skulle vi erobre mindst et point for at vinde DM. Vi vandt 25-18, og blev således efter 11 års forløb atter dansk mester indendørs. Det smukke bronce fad, som Redbergslid IK skænkede os ved 20 års jubilæet i 1954 – og som skulle overrækkes til den spiller, der betød mest, når vi igen vandt DM – tilfaldt Morten målmand. Pudsigt nok blev RIK svensk mester samme år.

Samtidigt med mesterskabet vandt vi retten til at deltage i Europacup turneringen for mesterhold i den følgende sæson.

Danmarksmestre 1964

VM blev afviklet i Czechoslovakiet. Fra AJAX deltog kun Morten i en kamp. Ove Ejlertsen var blevet udtaget, men sygdom tvang ham til at melde afbud. Rumænien vandt VM, og Danmark sluttede som nr. 7.

Vor 30 års fødselsdag og ”guldfest” holdt vi i Frederiksberghallen. Inden spisning og dans spillede hele seniorafdelingen bold. Det første 1. hold og 1. juniorhold fra 1934 mødtes i en dyst. Spillerne havde nok ”stil”, men det hele foregik i slow-motion, og enkelte ”juniorer” havde nu også nået 100 kg klassen. ”Seniorerne” vandt, men desværre læderede ”juniorspilleren” Svend Aage Madsen sin achilles-sene og måtte omgående indlægges og gik derved glip af festlighederne.

Vor egen Einar Kordt afløste Duekjær som seniortræner.

I sommerturneringens finale måtte vi se os slået af HG 11-15, men HG kunne ikke klare Århus KFUM i kampen om DM i Odder.

I Europacup’en trak vi først Union fra Helsingfors. Kampen blev spillet KB-hallen, og vi vandt 34-19.

1.holdet havde en pragtfuld tur til Island.

DHF indførte landspokalturneringen, og efter sejre i efteråret over Helsingør, HG og MK31, kæmpede vi os frem til finalen, der skulle spilles i det nye år.

Året sluttede med to bykampe i Helsingborg og Gøteborg, hvor fem AJAX’ere, Morten, Per Klaus, Kurt, Ove og Peter Nielsen medvirkede i to sejre.

Næste gang: AJAX København – 4. del – 1965-1974