Indkaldelse til Generalforsamling 2025

20. februar 2025

Referat fra Generalforsamling i Ajax København tirsdag den 8. april 2025.

Carsten Grønmann bød velkommen til dette års generalforsamling og foreslog Bente Gardil som dirigent, og Anders Sørensen som referent. Bente og Anders blev enstemmigt vedtaget. Bente kunne konstatere generalforsamlingens lovlighed. Der var 22 stemmeberettiget.

  1. Beretninger:
  2. Formanden aflægger beretninger
  3. Formanden aflægger beretning for Ajax Klubhus

Skriftlig beretning:

Indledning

Så er det igen tid til beretning, dette bliver min sidste beretning i denne omgang. Da jeg tiltrådte som Formand, lovede jeg at give det 2 år som Formand for Ajax København. De 2 år er nu gået og jeg har valgt at bruge mere tid på mit private job og min familie. Det er ikke et farvel til Ajax, men et på gensyn og jeg vil stadig komme i hallen og se kampe.

Vi har i Ajax Bestyrelse besluttet at styrke organisationen og derfor ansat Anders som Klubchef. Anders kommer fra foreningslivet i Sørby Idrætsforening. Anders startede i Ajax København den 1. marts og er ved at lære Ajax København at kende. Anders vil prøve snarest at komme og hilse på de forskellige afdelinger. Annette har valgt at drosle ned og vil i en periode fra den 1. maj være tilkoblet administrationen i 10 timer om ugen.

Sportsligt 

  • Dame 1 rykkede ned i 1. division efter sidste sæson og ligger pt. nr. 3 i 1. division og har et håb om at prøve kræfter med opspillet til ligaen. Dame 2 har stabiliseret sig i 2. division, dame 3 ligger til oprykning til 3. division og dame 4 klarer sig også godt i serie 1.
  • Herre 1kæmper med oprykning men det bliver ikke til direkte oprykning, da vi har 4 point mindre end Stadion, som vi har tabt til i begge kampe, men som det ser ud nu, skal de spille oprykningskampe. Herre 2 ligger godt i Danmarksserien og Herre 3 ligger også godt i serie 1.
  • På ungdomssiden har vi klaret vi os ok, men er i denne sæson ikke helt oppe, hvor vi gerne vil være, men de arbejder hårdt videre for at udvikle spillerne og komme endnu højere op hvor vi kan spille med til DM.
  • Børn og Happy Kids her er udvikling og rekruttering nøgleordene før gode resultater, men det gør ikke vi ikke skal vinde kampe og udvikle dygtige spillere
  • Sportslørdag er en stor succes med masser af små børn og forældre på halgulvet i Bavnehøjhallen.
  • Ajax og FIF har indgået et samarbejde – HC København på herre 1, I skrivende stund er arbejdet i gang med at få en samarbejdsaftale og økonomien på plads. Vi håber på at HC København spiller i 1. division til den kommende sæson.

Samlet set har vi dog en fremgang i antal medlemmer på 13,4%, og det kan vi være utrolig stolte af

Samarbejdspartnere

  • AKS/KG her er samarbejdet styrket og vi har fundet et godt ”stå” sted i rekruttering og udvikling af unge talenter som kommer til fra hele landet.
  • Kollegiet se under klubhuset.
  • KIES er tilbage med en fantastisk vækst og flot udvikling indenfor håndbolden 
  • Team Copenhagen København kommune har nedlagt Team Copenhagen pr. den 31. december 2024 og lagt det ind under Kultur og Fritidsforvaltningen. Hvilken betydning det har er vi I skrivende stund ikke klar over. Vi håber dog på fortsat støtte.
  • DGI vi har fået en aftale med om at starte et satellitprojekt op på de nye skoler som bliver bygget i vores område. Vi er startet på Sluseholmen skole og starter op på Dybbøl skole som forhåbentligt starter op i det nye skoleår.
  • High5 projekt til rekruttering af børnemedlemmer og kroner i kassen er en fantastisk mulighed som vi er en del af sammen med Børnebasket fonden.

Økonomi /Regnskab

  • Uden en kæmpe indsats fra Bente og andre ildsjæle har vi arbejdet stenhårdt på at fastholde det gode regnskab.
  • Sokkesalg og andre lignende aktiviteter har hjulpet os med penge og i år er 50% gået til holdene.
  • Sponsorater er klart forbedret og har givet gode indtægter, men et egentligt sponsorudvalg skal etableres 
  • Fonde/puljer er der mange muligheder og det område er Anders allerede startet på, så vi håber at det kan generere et godt fundament for flere aktiviteter i vores klub.

Cafeteria

  • Pernille er blevet ansat i cafeteriet og sammen med Maria og Katarina er der fuld fart på. Der har været stor hjælpe fra afdelingerne, som har hjulpet i weekenderne. Der skal lyde en stor tak for engagement fra spillere, forældre og trænere.
  • Vi har fået forlænget forpagtningsaftalen så den udløber i august 2027.

Klubhus

  • Anneks er nu sat i stand med fondsmidler og vi besluttede at lave sportskollegiet, vi startede med 5 unge mennesker og der er kommer yderligere 2 til. Det er en kæmpe succes og de unge mennesker er meget glade for at bo derover, de er selv med til at præge det. En stor tak til Maria, Nick og Carsten Sørensen som er med til at give dem en god hverdag når de ikke træner, gå i skole eller spiller kampe.
  • Vi har stadig udlejning af klubhuset men har måtte lave nogle ændringer i hvornår musikken skal stoppe for at tilgodese de unge mennesker.

 Jubilæum 90 år

  • Den 2. maj holdt vi reception i Klubhuset i forbindelse med vores 90-års jubilæum med taler fra formanden og forskellige samarbejdspartner.
  • Den 4. maj holdt vi jubilæumsfest i Bavnehøjhallen, for alle vores nuværende og ”gamle” medlemmer en god fest hvor vi var rigtig mange til stede.
  • Vi afholdte ungdomsafslutning den 4. maj for alle vores børne og ungdomsspillere, det blev afholdt som jubilæums OL og alle deltagere fik en jubilæumstrøje. Der blev også arrangeret en miniturnering for nuværende og ”gamle” spillere i løbet af dagen.
  • Alt i alt nogle rigtige gode dage hvor vi i den grad fik fejret Ajax København.

Udfordringer og frivillige

  • Her skal vi sætte yderligere ind og sikre flere frivillige så de få ikke bliver slidt op. Vi er på vej og har fået mange nye ind, men der skal endnu flere med om bord
  • Vores kultur skal ændres så det er helt naturligt at hjælpe til herre- eller damekampe, tage en cafeteriavagt eller hjælpe med de mange arrangementer
  • Vi skal ikke straffe dem der ikke kommer – vi skal belønne de medlemmer, forældre og afdelinger der gør en ekstra indsats

Tak til 

  • Bestyrelsen for et kæmpe stykke arbejde
  • Sportsligt udvalg for deres svære arbejde med de mange kabaler der skal gå op
  • Sportschefer og børneansvarlig – den sidste del har Thomas virkelig fået i gear og jeg har store forventninger til de kommende år
  • Administrationen tak til Annette og Mads Bo for arbejdet der ikke er nemt med svære arbejdsbetingelser og mange timer 
  • Trænere og holdlederne som er vores ansigt udadtil og skal fastholde vores mange medlemmer 
  • Alle de frivillige som vi ikke kunne drive klubben uden
  • Vores mange Sponsorer
  • Alle vores Samarbejdspartnere 
  • Dansk Håndbold Øst
  • Københavns Kommune

Husk uden jer alle ingen klub – af hjertet tak.

Den mundtlige version af beretningen blev fremført. Den mundtlige beretning vedhæftes.

 

  • Beretningen blev godkendt.
  1. Regnskab
  2. Bente Gardil fremlagde det reviderede regnskabet.
  3. Jan Barslev fremlægger næste års budget og foreslår det kommende års kontingentsatser.

Spørgsmål til regnskabet:

  • Regnskabet blev godkendt.
  • Budgettet skal ikke vedtages

 

Jan Barslev fremlagde kontingentsatser for 2025/2026

  • Bestyrelsen fremlægger nye satser

Der er spørgsmål til elite satser. Jan forklarer at det er en proces, hvor linje og retning skal ligge i sportslig sektor. Generalforsamlingen skitserer eksempler, og anbefaler en klar retning for hvem der kan deltage.

Der er en god drøftelse om forståelse af de forskellige stigninger og nye satser på den baggrund. Vigtigheden af hvordan det bliver forelagt medlemmer, bliver pointeret som værende væsentlig.

  • De nye kontingentsatser blev godkendt

 

  1. Behandling af indkomne forslag.

Carsten fremlægger ændringer til Ajax Københavns love. Ændringerne er vedhæftet som tillægsdokument.

  • Ændringer til Ajax Københavns love blev godkendt
  1. Valg

Carsten ønsker ikke at genopstille, Carsten anbefaler Maria Knudsen som ny formand. Generalforsamlingen godkender valget af Maria Knudsen

Maria orienterer om at Irene ønsker at fratræde som økonomiansvarlig, og anbefaler Jeanne Gammelgaard, Jeanne er valgt for 1 år.

Jan Barslev ønsker at fortsætte, Jan Barslev blev valgt for 2 år.

Katarina ønsker at fortsætte, Katarina blev valgt for 2 år.

For Maria vælges Thomas Weinreich, Thomas blev valgt for 1 år.

Carsten modner Suppleanter, Bo Søren Ebsen, Charlotte Vinsløv Nielsen og Rasmus Reesen vælges ind som suppleanter.

Bo og Charlotte vælges på de 2 første pladser, og der godkendes samtidig 3 suppleanter.

  1. Eventuelt

Bente takker for god ro og orden

Carsten takkede og foreslog at vi udbringer et leve for Ajax 3 korte og et langt hurra

Dirigent

Bente Gardil

Love for AJAX København
Kapitel I Stiftelse, formål og spilledragt
§ 1. Klubbens navn er AJAX København.
Stk. 2. Klubben har hjemsted i Københavns Kommune
Stk. 3. Klubben er stiftet d. 2. maj 1934, og fusioneret med Kvindelig
Idrætsforening (stiftet d. 21. maj 1906) d. 2. maj 1989 og ændret til en sportsklub
med håndbold som primær sport den 25. november 2019. Stk. 4. Klubben er
medlem af Dansk Håndbold Øst, Dansk Håndbold og de respektive øvrige
forbund under Danmarks Idrætsforbund, og er som sådan underkastet disse
forbunds love og bestemmelser.
§ 2. Klubbens formål er at drive en sportsklub med håndbolden som primær
sport. Formålet er i forlængelse heraf at drive og udvikle sporten i AJAX
København. AJAX København som sportslig og social kulturfaktor i København,
på landsplan og internationalt. Klubbens vision er: Resultater med socialt
ansvar.
§ 3. Klubbens spillerdragt er røde benklæder og hvid trøje. Navnet AJAX
København skal være placeret på brystet af spilletrøje. Bestyrelsen bestemmer
det til enhver tid gældende spillertøj og klublogo.
Ved indgåede holdfællesskaber og overbygninger kan Bestyrelsen træffe
beslutning om ændrede farver på spilledragten.
Kapitel II Medlemmer og deres rettigheder og pligter
§ 4. Som medlem kan i seniorafdelingerne optages enhver person, som er fyldt
18 år.
Stk. 2. I ungdomsafdelingen enhver ung person under 19 år.
Stk. 3. Indmeldelser og udmeldelse og meddelelse om bopælsforandring sker
på foreningens medlemsportal.
Stk. 4. Generalforsamlingen kan ekskludere medlemmer, der ikke lever op til
klubbens ånd, adfærd og værdier eller vis handlinger der strider mod sund
fornuft, dog kræves 2/3 af de afgivne stemmer. Eksklusion sker med øjeblikkelig
virkning.
Stk. 5. Udmeldelse kan kun ske med en måneds varsel på foreningens
medlemsportal.
1
§ 5: Medlemmer fortsat
Stk. 1. Aktive medlemmer, der er fyldt 16 år på tidspunktet for afholdelse af
generalforsamlingen, har stemmeret. For medlemmer, der ikke er fyldt 16 år på
tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen, overgår pågældende
medlems stemmeret til pågældende medlems forældre eller værge. Trænere
og holdledere, der fremgår af træner-/ledergruppen på foreningens
medlemsportal på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse har
stemmeret.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer i klubben har stemmeret
Stk. 3. Stemmeretten efter stk. 1, er først gældende efter tre måneders aktivt
medlemskab i klubben.
§ 6. Kontingent fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen og
forfalder 1-12 gange årligt efter beslutning i Bestyrelsen.
Stk. 2. Resterer et medlem mere end to måneder fra de nævnte
betalingsterminer, skal bestyrelsen skriftligt opfordre vedkommende til
betaling. Sker betalingen ikke inden 14 dage, har bestyrelsen bemyndigelse til
at foretage alt videre overfor medlemmet.
Stk. 3. Medlemmer, der er langtidsskadet, under uddannelse, aftjener
værnepligt eller lignende, kan skriftligt ansøge bestyrelsen om
kontingentfrihed subsidiært kontingentnedsættelse. Kontingentfrihed kan dog
kun meddeles, når vedkommende har været medlem i mindst tre måneder.
Stk. 4. Æresmedlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Æresmedlemmer
er fritaget fra kontingent, men nyder de samme rettigheder som aktive.
Stk. 5. Bestyrelsen har selv mulighed for at beslutte kontingent for
Efterskoleelever, og fastsætter selv beløbet for dette hvert år.
Stk. 6. Bestyrelsen har mulighed for at indføre et talentgebyr, der tillægges
kontingentet for udvalgte hold og årgange.
§ 7. Turneringsvagt kan af bestyrelsen tildeles alle aktive seniorer, samt U-15, U
17 og U-19 spillere i det omfang bestyrelsen finder det nødvendigt til afvikling af
klubbens kampe.
Kapitel III Generalforsamlingen
§ 8. Den ordinære generalforsamling afholdes mellem den 1. februar og den 15.
april og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen sker ved
annoncering på klubbens hjemmeside. Mødet kan afholdes som online møde.
2
§ 9. Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle klubbens
anliggender.
Stk. 2. Den afgør ved simpelt flertal de forslag, der ifølge dagsordenen
forelægges den, medmindre andet er bestemt i nærværende lov. I tilfælde af
stemmelighed er forslaget forkastet.
Stk. 3. For vedtagelse af nye love eller forandringer i de bestående kræves dog
2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 4. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de
fremmødtes antal.
Stk. 5. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre et medlem
fremsætter begæring om hemmelig afstemning.
Stk. 6. Fuldmagter kan gives til et stemmeberettiget medlem af foreningen. Et
medlem kan maksimalt disponere over 1 fuldmagt.
§ 10. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
administrationen skriftligt i hænde senest otte dage før generalforsamlingens
afholdelse.
§ 11. Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Beretninger:
a. Formanden aflægger beretning.
b. Formanden for AJAX Klubhus aflægger beretning.
3. Regnskab:
a. Den økonomiansvarlige forelægger det reviderede regnskab.
b. Den økonomiansvarlige fremlægger næste år budget, som dog ikke skal
godkendes, og foreslår det kommende års kontingentsatser.
3. Behandling af indkomne forslag:
4. Valg:
a. Valg af formand, ulige år
3
b. Valg af økonomiansvarlig, lige år
c. Dameselskabet og Herreselskabet udpeger en repræsentant til Bestyrelsen
d. Valg af bestyrelsesmedlem, lige år
e. Valg af bestyrelsesmedlem, ulige år
f. Valg af Bestyrelsesmedlem, ulige år
g. Valg af bestyrelsesmedlem, lige år
h. Valg af 2 suppleanter, hvert år – kun 1
5. Eventuelt:
Dirigent og revisor må ikke være medlemmer af bestyrelsen.
§ 12. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december, og mindst 30 dage
før generalforsamlingen skal revisorerne have regnskabet til revision.
Stk. 2. Revisorerne har til enhver tid adgang til at foretage uanmeldt revision.
Stk. 3. Regnskabet og medlemsprotokollen skal være tilgængelige på
generalforsamlingen.
§ 13. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes så ofte, bestyrelsen finder det
nødvendigt.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til uopholdeligt at indkalde til ekstraordinær
generalforsamling, når 15 stemmeberettigede medlemmer skriftligt anmoder
bestyrelsen herom med angivelse af forslag til dagsorden. Det kræves, at
mindst 10 af disse medlemmer skal være til stede ved generalforsamlingen, for
at denne generalforsamling bliver beslutningsdygtig.
Stk. 3. De ekstraordinære generalforsamlinger er underkastet de samme
bestemmelser som de ordinære; dog kan de indkaldes med mindst 7 dages
varsel og er ikke underlagt §11.
Kapitel IV Bestyrelsen
§ 14. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af klubben, og handler, hvor
lovene intet andet måtte foreskrive, under ansvar overfor generalforsamlingen.
§ 15. Bestyrelsen består af 6-8 medlemmer, heraf vælges 6 medlemmer på
4
generalforsamlingen: Formand, økonomiansvarlig, og 4 ordinære medlemmer.
Repræsentant for Dame- og Herreselskab udpeges af selskabet.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og
vælger blandt sine medlemmer en næstformand, en sportslig ansvarlig, en
koordinator for de udvalg som Ajax repræsenterer og en sponsor- og
kommunikationsansvarlig.
Stk. 3. Forretningsføreren udpeges af Bestyrelsen.
§ 16. For at være medlem af bestyrelsen skal man være medlem af AJAX
København. Alle Bestyrelsesmedlemmer har dog fri kontingent.
Stk. 2. Stemmeberettigelse er ikke en betingelse for at modtage valg.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en to-årig periode. Formand vælges i
ulige år, økonomiansvarlig vælges i lige år, to bestyrelsesmedlemmer vælges i
lige år og to bestyrelsesmedlem i ulige år. Damerepræsentant udpeges for et år
af gangen af Dameselskabet.
Stk. 4. Bestyrelsessuppleanter vælges for en 1-årig periode.
§ 17. AJAX København ´s regnskab skal revideres af en
statsautoriseret/registreret revisor og forelægges til godkendelse på den årlige
generalforsamling, jf. § 11 pkt. 3a.
§ 18. Bestyrelsen indkaldes så ofte formanden eller flertallet af bestyrelsen finder
det nødvendigt, dog mindst 8 gange årligt.
Stk. 2. Et bestyrelsesmøde er kun beslutningsdygtigt, når flertallet af
medlemmer er til stede.
Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen, er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Næstformanden, eller en administrativ medarbejder, fungerer som
sekretær for bestyrelsen.
Stk. 5. Udebliver et medlem, uden gyldig grund, to på hinanden følgende
bestyrelsesmøder, kan bestyrelsen afsætte vedkommende og indsætte en
suppleant.
§ 19. AJAX København tegnes:
a. Økonomiansvarlige sammen med forretningsfører
5
b. Formanden samt den økonomiansvarlige
c. Formanden sammen med forretningsfører
AJAX København må benytte betalingsløsninger.
Stk. 2. Ved låneoptag, pantsætning, salg af fast ejendom, el.lign. kræves
fuldmagt fra 2/3 af bestyrelsen.
§ 20. Bestyrelsen nedsætter andre udvalg efter behov. Formanden for disse
udvalg får specifikt angivet ansvar og kompetence af bestyrelsen.
Stk. 2. Udvalgene varetager sine opgaver efter udarbejdelse af handlingsplaner
og budget.
Stk. 3. Bestyrelsen sætter mål og godkender de af udvalgene udarbejdede
budgetter og handlingsplaner til opnåelse af de satte mål.
Kapital V AJAX Klubhus
§ 21. AJAX Klubhus er beliggende: Bavnehøj Alle´ 30, 2450 København SV
§ 22. AJAX Klubhus har til formål at danne ramme om aktiviteter i henhold til
formålet for AJAX København, jf. § 2.
Stk. 2. Overskuddet efter henlæggelser for AJAX Klubhus tilfalder AJAX
København.
§ 23. AJAX Klubhus ledelse består af 2-3 medlemmer. Formanden vælges
direkte af AJAX Københavns Bestyrelse.
.
Stk. 2. Formanden for klubhuset indstiller herefter 2-3 medlemmer til
bestyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Administration og regnskab for AJAX Klubhus varetages af AJAX
Københavns administration.
Kapitel VI Cafeteria
§ 24. AJAX København forpagter Bavnehøjhallens Cafeteria og et eventuelt
overskud tilfalder AJAX København.
Kapitel VII Opløsning
6
§ 25. Bestemmelse af klubbens opløsning kan kun ske på generalforsamlingen.
Stk. 1. Opløsning kræver 4/5 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.
Stk. 2. Klubben kan ikke opløses, så længe et mindretal ønsker at videreføre
klubben. Afværges opløsningen indkaldes der til ekstraordinær
generalforsamling om klubbens opløsning, medmindre generalforsamling
vedtager ikke at indkalde.
Stk. 3. Til den ekstraordinære generalforsamling kræves et flertal på 4/5 af de
afgivne stemmer for at opløse klubben. Ved den ekstraordinære
generalforsamling kan et mindretal ikke afværge opløsningen.
Stk. 4. Evt. formue ved opløsningen tilfalder Dansk Håndbold.
Love for AJAX København med ændringer vedtaget den 2. maj 1989, 18. maj
1992, 25. juni 1992, 25. maj 1993, 21. maj 1996, 19. februar 1998, 31. marts 1998, 27.
april 2000, 19. april 2001, 23. april 2003, 24. april 2004, 17. maj 2005, 2.maj 2006,
19.januar 2012, 8. maj 2013, oktober 2013, 7. maj 2015 og 11. maj 2016. 17. juni 2019,
25. november 2019, 15. juni 2020, 7. maj 2021, 19. maj 2022, 23. maj 2023, 9. april
2024, 8. april 2025.
7