INFORMATION OMKRING CORONAVIRUS OG DENS BETYDNING FOR HÅNDBOLDEN I AJAX KØBENHAVN

7. marts 2020

Kære forældre og spillere

Med flere bekræftede tilfælde af danskere smittet med coronavirus (COVID-19), finder vi det relevant med en orientering om de aktuelle retningslinjer for håndteringen af coronavirus i Ajax København, og hvordan det vil påvirke dagligdagen rundt om i hallerne.

Vores retningslinjer følger Sundhedsstyrelsens risikovurdering og vejledninger.

Det betyder, at trænere og andre frivillige, som har været udrejst fra et af landene med betydelig smittespredning, vil få 14 dages ’ferie’ fra deres sædvanlige pligter i hallen, ligesom vi forventer, at andre personer med symptomer som feber, hoste og åndenød, som også er udrejst fra et af landede med betydelig smittespredning, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at blive hjemme indtil 14. dag fra udrejse fra risikoområdet.

Klubbens anbefalinger til medlemmerne for at forblive raske og forhindre spredning af Corona virus:
Hold en god håndhygiejne og sørg for at vask hænder før og efter træning.
Undgå at nyse og hoste i hænderne
Undlad deling af drikkedunke
Bliv hjemme hvis du er syg

Betydning for ungdoms- og seniorkampe:
DIF og Håndbold Region Øst – og dermed også Ajax Købehavn – følger myndighedernes anbefalinger.

Det vil sige, at der fra 2. division senior og hele vejen ned til de mindste ungdomshold afvikles kampe som normalt med tilskuere.

Til gengæld vil vores damehold i håndboldligaen og vores herrehold i 1. division spille uden tilskuere. Det er en fælles beslutning truffet af DIF og Divisionsforeningen, og for Ajax Københavns vedkommende gør det sig gældende allerede fra næste uge, hvor herrerne spiller hjemme mod HC Odense og damerne hjemme tager imod Viborg HK.

Denne forholdsregel vil indtil videre gælde for hele marts måned. Vi holder jer opdateret, skulle forholdene ændre sig

Har I spørgsmål vedr. coronavirus og den betydning for den daglige gang i Ajax København, kan I kontakte Formand Flemming Thomsen på telefon 2274 7228

Med venlig hilsen

Bestyrelsen Ajax København