Kejserindens Gryder forlænger med AJAX København

13. august 2015

Vores faste mad leverandør til alle VIP arrangementer til både kampe og andre arrangementer, Kejserindens Gryder, har i dag forlænget deres aftale med AJAX København.

“Vi er bidt af håndbold og elsker stemningen i hallen. I Bavnehøj Arena er stemningen mere intens fordi den er så lille og det kan vi godt lide, selv om vi da håber hallen på sigt kan blive større. Vi håber da også på, at vi med AJAX København kan få et nyt københavner hold op i ligaen og få håndbolden tilbage til København” udtaler Lone Larsen, ejer og direktør, Kejserindens Gryder og fortsætter “jo, og så er det bare super hyggeligt i AJAX København, vi glæder os til sæsonen starter”.

SmaaKlister-Kejserindens

“Kejserindens Gryder har leveret fremragende mad til flere af både vores og vores partneres arrangementer, og både kvaliteten og smagen er helt i top. Derfor er vi af gode grunde meget tilfredse med forlængelsen og glæder os meget til at nyde mere af alt det gode fra Kejserindens Gryder” udtaler Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig, AJAX København. Mikkel Frid fortsætter “samtidig er både Lone og Anja fra Kejserindens Gryder særdeles aktive og samtidig store fans af håndbold. Deres altid glade væsen og er også et positivt aftryk i vores netværk, vi er glade for deres engagement og tro på AJAX København”.

Du kan læse meget mere om Kejserindens Gryder på deres hjemmeside. De leverer både til private og erhverv og de får de højeste anbefalinger fra både AJAX København og vores partnere. http://kejserindens-gryder.dk/

Er du interesseret i at høre om partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102