Fra torsdag den 29. oktober bliver det fra regeringen et krav, at man skal bære mundbind eller visir på alle steder med offentlige adgang. Reglerne gælder foreløbigt indtil d. 2. januar 2021, og er gældende for alle fra 12 år og opefter.
I hallerne skal man fra man ankommer ved yderdøren og til man igen forlader hallen, bære mundbind eller godkendt visir når man står op. Det er kun tilladt at tage mundbindet af når man sidder ned, eller deltager i kamp/træning.
Under træning/kamp må spillere og trænere tage mundbind af, men fra de går ud af hallen og igennem hallen, skal alle igen have mundbind/visir på.
Dette gælder naturligvis både i Bavnehøj, Valby-Hallen og Hafnia-Hallen.
Vi beder alle respektere retningslinjerne!