Nedtakt: Ajax København – Aarhus United

5. februar 2018

Ajax København – Aarhus United 20 – 30 (9-16)

Ajax København : Anna Grundtvig 5, Stine Nørklit Lønborg 3, Christina Wildbork 3, Anne Cathrine Delfs Lundbye 3, Anne Tolstrup Petersen 1, Ditte Bach Andersen 1, Stine Eiberg Jørgensen 1, Simone Monsrud Pedersen 1, Nikoline Brøns 1, Ida-Marie Moesgaard Dahl 1

 

En ærgerlig cheftræner runder kampen af:

Lad det være sagt med det samme, lørdagens kamp blev en kamp, hvor vi ikke ramte vores vanlige niveau. Da vi samtidig mødte et velspillende Aarhus hold, fik vi ikke mange ben til jorden.
I kampens indledning fik vi smagt vores egen medicin, da Aarhus holdet fik løbet nogle kontraer imod os, en facet af spillet vi tidligere har været rigtig dygtige i, men som vi ikke fik op at køre. 
Vi får efter en sløv start egentlig kæmpet os tilbage i kampen, og kommer op på 8-6 og har her muligheden for at komme tilbage. Herfra står der Aarhus på resten af halvlegen, vi får aldrig dæmmet op for Aarhus hurtige angrebsspil og samtidig brænder vi for meget i den modsatte ende, vi går derfor til pause nede med 9 – 16.
Starten på 2. halvleg ligner kampstarten til forveksling indenfor de første ti minutter har Aarhus bragt sig foran med ti mål. Resten af halvlegen bliver en lang ørkenvandring for at finde på noget, som lykkes. Vi ser lidt lyspunkter i vores 7 mod 6 spil, hvor især unge AC spiller godt. Aarhus modsvar er selv at spille 7 mod 6 og vi lægger resten af halvlegen bare og bytter mål. Vi må erkende, at vi møder et bedre hold på dagen, og må se indad og erkende at vi skal være der 100% for at være med i denne række.

Kampens spiller blev Anne Cathrine Delfs Lundbye

 

Christina Wildbork i gennembrudsforsøg

Anna Grundtvig passerer Ditte Vind i målet