Nedtakt: Silkeborg-Voel KFUM – Ajax København 29-23 (13-11)
Målscorere Ajax København: Cecilie Woller 5, Eva Bjørk Davidsdottìr 4, Simone Monsrud Pedersen 4, Stine Eiberg Jørgensen 2, Sofie Bardrum 2, Anne Tolstrup Pedersen 2, Anna Grundtvig 2, Stine Nørklit Lønborg 1, Nikoline Brøns 1
Onsdag aften stod damerne overfor en ny udfordring, da de mødte Silkeborg-Voel i 3. Runde HTH Ligaen. Kampen forløb lidt ligesom de seneste 2. Vi var med i store dele af kampen, og føler også, at det er en kamp, hvor vi kunne havde taget point, det blev det dog ikke til i denne omgang.
Vi taber kampen 29-23, hvilket lyder stort, også for stort. Vi sidder med en følelse af, at den lige så godt kunne havde flasket sig ud til vores fordel. Igen var det en del personlige fejl og brændte chancer der var skyld i, at der ingen point var at hente. Derudover bliver vi også ramt af en del 2 minutters udvisninger hen mod slutningen af kampen, hvilket gør vores spil mindre flydende.
Silkeborg var et hold vi følte vi kunne lege med, men de var for gode til at straffe vores fejl, og fejl var desværre noget vi havde mange af.
Cheftræner Dennis Bo siger om kampen:
På mange måder var i dag en godkendt indsats, hvor kampen kan vippe begge veje helt indtil det 55 minut. Ved stillingen 24-21 brænder vi 2 100% chancer, og havde vi scoret der, havde vi for alvor kunne ryste Silkeborg. Jeg tager en god moral og god fight med videre og så må vi arbejde videre med at være endnu mere kyniske når det spidser til.
Igen må vi se fremad. Vi må op på hesten igen, se fremad og arbejde endnu hårdere for at få de 2 point vi hungrer efter. Vi får allerede chancen igen på lørdag, hvor vi tager mod de forsvarende Danmarksmestre fra København Håndbold. Vi håber på, at se så mange af jer som muligt i hallen, hvor vi vil forsøge at drille ’storesøster’ klubben fra Frederiksberg af. Kom glad, kampstart er 15.00 i Bavne!