1. Division Herrer:
AJAX København – Randers HH: 18-26 (10-12)
HTH Go Ligaen:
AJAX København – Team Esbjerg: 19-26 (9-12)
Lørdag d. 9/9-2017
AJAX Københavns 1. Herrer og Liga-damer var i lørdags begge i aktion for første gang på hjemmebane i denne sæson.
1. Herrerne tog her imod Liga-nedrykkerne fra Randers HH, hvor det blev til et nederlag i sæsonpræmieren.
Cheftræner, Torben Nielsen, evaluerer kampen således:
”Det gik ikke i kampen mod Randers, som i anden halvleg viste den styrke og bredde, som gjorde sejren fortjent – selvom den blev et par mål eller tre for stor i forhold til kampen. V
i var rigtig godt spillende i første halvleg og havde egentlig styr på kampen, og var foran 10-8, men lidt fejl i slutningen af halvlegen gjorde, at Randers kunne gå til pausen foran med to.
Anden halvleg og bagud med 13-14 fik vi ikke udnyttet overtal, og i stedet for fik vi fire(!) udvisninger de næste 10-11 min., og Randers var kyniske og kom foran 19-13, og lukkede faktisk kampen.
Vi forsøgte uden held at komme tilbage, og gennem hele kampen havde vi god energi og fight, men Randers var bedre, og har en større bredde og kynisme. Vi havde dog mange gode perioder i kampen, og har en masse positivt, vi kan tage med videre til de kommende kampe.”
Damerne var også i kamp imod Team Esbjerg. Efter første kamp på udebane imod FCM, hvor holdet tabte 29-16, var der både positive ting at tage med videre, men også plads til forbedringer.
Pigerne var rigtig godt med i første halveg, hvor blandt andet Isabella Fazekas Jakobsen lagde godt fra land med tre flotte langskudsmål. Esbjerg tog føringen fra start med 1-3, men AJAX kom senere med på lige fod igen, inden Esbjerg trak fra til pausestilling 9-12. Pernille Kristensen sørgede dog med mange gode redninger for, at kampen var tæt.
I starten af anden halveg trak Team Esbjerg yderligere fra, men AJAX formåede at holde dem til -6 det meste af halvlegen. Der var også gode ting fra anden halvleg at tage med videre, blandt andet fik AJAX-pigerne et par flotte kontramål i midten af banen ved Ida-Marie Dahl og et enkelt fra venstre fløjen ved Anna Grundtvig. Esbjerg holdte dog føringen resten af kampen og træk sig ud med en sejr på 19-26. En kamp, hvor der er rigtig mange positive elementer at tage med videre til de næste kampe.
Næste hjemmekamp for AJAX Københavns 1. Herrer er lørdag 23. september klokken 14.00 imod HEI, Skæring i Bavnehøj Arena, mens Liga-damerne spiller hjemme næste gang fredag d. 6. oktober imod Viborg HK klokken 20.45. Her vil herrerne i øvrigt spille forinden klokken 18.30 imod Team Sydhavsøerne, og hvor der vil være et stort anlagt Cykelevent i hallen under herrekampen, hvor du blandt andet kan støtte Julehjælpen, De Danske Hospitalsklovne og AJAX København.