Nedtakt: Ajax København – Nykøbing Falster Håndboldklub 20-26 (7-15)
Målscorere Ajax København: Stine Eiberg Jørgensen 7, Cecilie Woller 5, Anne Tolstrup Petersen 3, Eva Davidsdottir 2, Sylvie Gamys 1, Maja Eiberg Jørgensen 1, Nikoline Brøns 1.
I en fyldt Bavnehøj Arena, blev der igår spillet en kamp, hvor NFH levede op til favoritværdigheden og tog 2 sikre point med hjem til Falster.
Det startede ellers godt for Ajax pigerne der hurtigt bragte sig foran med 2-0, men herfra gik det kun én vej, og det blev hurtigt en kamp hvor der skulle jages bagfra.
Efter ca. 15 minutter måtte Stine Nørklit Lønborg desværre udgå med en skade i armen, hvilket ikke gjorde vilkårene lettere.
Det gav dog plads til at Stine Eiberg Jørgensen for alvor kunne tage scenen. Eiberg scorede 7 mål, både på langskud, gennembrud og fra stregen og spillede en rigtig flot kamp.
Anden halvleg kom Ajax pigerne aldrig rigtig tæt på, men fik slået en prop i NFHs føring og slap til sidst fra kampen med et hæderligt nederlag på 6 mål, efter at have vundet 2. halvleg med 2 mål.
Næste kamp for Ajax er på udebane den 13. februar i Viborg, men næste gang du kan opleve ligahåndbold i Bavnehøj Arena er lørdag den 16. februar, hvor Aarhus United kommer på besøg kl 15.00