Optakt: Ajax København – Aarhus United
Lørdag den 16. februar kl. 15.00 Bavnehøj Arena
En spændende kamp er i vente, når Aarhus United gæster Bavnehøj Arena i en kamp, hvor begge hold har 2 point i sigte. Point begge hold kan bruge.
Aarhus United forsøger at holde gang i hjulene i en sæson, der indtil videre har været rigtig god, og hvor der fortsat arbejdes på at samle nok point sammen for at bevare en slutspilsplads. Selvom de i Aarhus er overrasket over den fremgang der har været i denne sæson, så er det ikke noget der har overrasket omverdenen.
Sidst Aarhus United var i kamp tabte de stort til NFH, men det er helt sikkert et Aarhus hold, der kommer til København med stor selvtillid, tro på point og som klare favoritter til at tage de to point.
Ajax København var sidst i kamp i Viborg, hvor det blev til et nederlag på 4 mål. Trods nederlaget er der altid tro på at overraskelsen kan skabes og der kan tages point. Dette var tilfældet i det omvendte møde i Århus, hvor Ajax pigerne tog det første point ud af de 10, der hidtil er skruet sammen Kampen endte 22-22.
2 point, vil næsten gøre det svært for holdene i bunden, at sende Ajax ned på en sidstplads ved sæsonens afslutning, derfor er det en vigtig kamp, da det realistisk set er en af de få tilbageværende muligheder for point. Det bliver dog en svær kamp, da man må undvære Anna Grundtvig, Stine Nørklit Lønborg, som har været ude de seneste par kampe. Dertil er langtidsskadede Sofie Bardrum og Christina Wildbork endnu ikke kampklar.