SiriusPartner har i dag forlænget deres aftale med AJAX København med yderligere et år og udvider aftalen til en LIGA partner aftale.
“Vi er håndboldentusiaster og tror på det projekt AJAX København har sat i værk. Håndbolden skal tilbage til København og vi vil gerne gøre hvad vi kan for at det kan lykkes for AJAX København at komme derop hvor de som ægte københavnerhold bør være” udtaler Asger Fredslund, stifter og partner, SiriusPartner og fortsætter “samtidig har AJAX København også et stærkt partner netværk som vi gerne vil forblive en del af og vi ser ligeledes frem til både at arrangere ture for partnerne og hjælpe med sparring og teambuilding omkring 1. holds truppen“.
“Det er meget glædeligt at SiriusPartner forlænger deres aftale med AJAX København. Vi har haft stor glæde af de kompetencer og yderlser som SiriusPArtner tilbyder, både i forhold til foredrag, men også sparring generelt” udtaler Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig, AJAX København og fortsætter “og derfor er vi også glade for at vi udvider samarbejdet. Som ny LIGA partner skal SiriusPartner lave sparring og teambuilding omkring 1. holds truppen i tæt samarbejde med cheftræner Torben Nielsen, ligesom SiriusPartner også kommer til at arrangere ture til Island og Færøerne for vores partnere”.
Du kan læse meget mere om SiriusPartner på deres hjemmeside www.siriuspartner.dk
Er du interesseret i at høre om partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102