U-landsholdsspiller forfremmes til ligatruppen

7. juni 2018

U-landsholdsfløj bliver fast del i ligatruppen

Ajax København er utrolig stolte af at kunne tilknytte endnu en ungdomsspiller fra egen avl i vores Ligatrup.
Der er tale om venstre fløj Sylvie Gamys, der i sidste sæson trænede fast med ligaholdet to gange om ugen, ligesom hun også fortjent fik sin ligadebut. Sylvie var også med på vores talentfulde U18 hold, der vandt en flot sølvmedalje ved DM.
Sylvie er på trods af sine kun 17 år, en spiller der allerede har et utroligt højt niveau og her til sommer er hun endnu engang udtaget til en slutrunde, denne gang er det VM i Polen for U18 landsholdet der venter.
Sylvie kom til Ajax København som 1. års U16 spiller, hvor hun igennem det tidligere AJAX/TIK samarbejde blev en del af klubben og valgte derefter at fortsætte i Ajax.
Sylvie udtaler om nye rolle følgende:
“Er meget glad for at blive forfremmet til seniortruppen, det er et kæmpe skulderklap.Glæder mig til de udfordringer der byder mig og alle de oplevelser jeg kan se frem til.”
Sportschef Mathias Berg er glad for at kunne tilknytte Sylvie og udtaler:
“Først og fremmest er jeg glad for, at vi med Sylvie på venstre fløj nu har et rigtig kompetent og ambitiøst makkerpar på den position. Sylvie er en meget spændende spiller med et stort potentiale, hun er dygtig i duel-spillet og har en spændstighed der er ud over det sædvanlige. Det er naturligvis også utrolig tilfredsstillende at se, at vores strategi og målrettede arbejde med at udvikle spillere til vores ligahold lykkes så flot.”
 
Spørgsmål kan rettes til sportschef Mathias Berg på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com