DS1 vandt en dejlig sikker sejr på 29-22 i Fredericia

1. november 2016

Fredericia HK – Ajax København 22-29 (13-15)

Søndag var en ganske fin dag. Vi kunne sove (lidt) længe pga. vintertidsskift, vi fik en fin tur hen over Danmark, og vi kunne tage fra Fredericia med en dejlig sikker sejr. Så er den relativt korte tur hjem en lille smule kortere.

Selve kampen foregik langt hen af vejen, som vi gerne ville have det. Man kan ikke forberede sig på Fredericia uden at forberede sig på Nanna Friis, men vores 3-2-1 forsvar fungerede ganske fint, og der var nogenlunde styr på Nanna. Vi fik dog ikke slået det afgørende hul – største føring var 12-8 men ved pausen stod der 15-13 til Ajax på tavlen.

Efter pausen fortsatte det på Ajax præmisser og ved minut 45 stod der + 5 til Ajax på tavlen, og derfra blev den kørt hjem i sikker stil til en sejr på 29-22.

Fredericia spiller en fin gang håndbold, hvor man vil fremover isen. Nanna Friis er en markant spiller på den gode måde, men der er mange andre fine spillere, fx. Romy Bachmann med det snedige skud.

AJAX_KEEPERE_4.bearb3AJAX_21_Mie Vinter_3.bearb2

På Ajax var der mange fine præstationer. Vores keeperteam bød begge ind med markante redninger, Mie Vinter spiller flot på højre fløj med fine mål, godt forsvar, Stine Nørklit Lønborg spiller en markant kamp, og Ida-Marie Dahl giver den fuld gas både offensivt og defensivt – men alle byder ind og gør en positiv forskel.

AJAX_9_Stine Norklit_3.bearb2AJAX_3_Ida Marie Dahl_2.bearb2

Kampens spiller blev Cecilie Woller, som tager en kæmpe ansvar forsvarsmæssigt og som fik lavet 4 flotte kasser på de helt rigtige tidspunkter. Klasse fra Woller.

AJAX_20_Cecilie Woller_3.bearb

Nu venter en uge af de rigtig spændende – lørdag kommer Sønderjyske på besøg i Bavne kl. 15.00. Det kan kun blive et brag af en kamp mellem to gode hold, som bare ikke vil tabe til hinanden. Alt andet end Bavne på lørdag eftermiddag er dårlig planlægning – tænk over det og kig forbid.