Simone Monsrud Pedersen ude for sæsonen

28. august 2020

Den allerede påbegyndte 2020/2021 sæson, bliver for Ajax København en sæson, hvor vi må undvære vores stærke stregspiller, Simone Monsrud Pedersen.
Det er naturligvis til stor ærgrelse for hele klubben! Vi er dog glade for, at årsagen til Simones fravær er lykkelige omstændigheder. Der er nemlig en familieforøgelse på vej!

Vi har naturligvis fået en kommentar fra Simone, som heldigvis stadig vil være omkring truppen, så meget som overhovedet muligt:
Min kæreste og jeg er meget lykkelige over at skulle være forældre til februar. Vi glæder os og ser frem til den kommende periode i vores fælles liv. Jeg er dog ærgerlig over ikke at kunne afslutte forrige sæson pga. Corona, men jeg er sikker på at jeg fortsat kan bidrage med mine håndboldkvaliteter på sidelinjen til holdet, indtil jeg vender styrket retur.

Om end, at vi kommer til at savne Simone indenfor de 20X40, er vi naturligvis enormt glade på Simone og hendes kærestes vegne.
Fra hele Ajax København skal der lyde et stort tillykke!
Vi glæder os til fortsat at se Simone i hallen, samt at få hende retur efter graviditeten.

Simone kommer i denne sæson til at juble fra sidelinjen

Tillykke til det kommende forældrepar, Simone & Casper.